Holdt hårdt

Sved på panden: Sejren kom hjem til Løgumkloster efter en tæt kamp

Løgumkloster-pigerne sejrede, selvom det holdt hårdt. (Foto: Ove Sørensen)
Løgumkloster-pigerne sejrede, selvom det holdt hårdt. (Foto: Ove Sørensen)

Før kampen startede var der en næsten euforisk stemning blandt begge holds spillere, som nok udsprang sig af kampens betydning for begge hold. Alle var klar allerede 30 minutter før kick-off.

Se kampfakta her

Distriktsskolen Løgumkloster var kampberedt fra kampens start og der gik tre minutter, inden Løgumkloster kom foran ved Stine Jønsson, som følge af manglende opdækning. Med tilfældigheder kom hun helt fri og kunne let score på Ann Jensen i Toftlund-målet, der var chanceløs i situationen.

Denne scoring gav noget usikkerhed i Toftlund-forsvaret, som dog efterhånden fik styr på det. Men i det 29. minut var Stine Jønsson igen på færde og kunne gøre det 2-0, som blev første halvlegs resultat.

Se også: TV: Fart i støvlerne

Tæt på comeback
Anden halvleg startede som første, men nu var Toftlund forberedt og havde indstillet sig på at forsvare sig mod stormløberne fra Løgumkloster. Man bemærkede Toftlunds Maja Juhl, som forstod at støtte sine medspillere, samt kunne drive bolden frem mod Løgumkloster-målet.

Dette resulterede i at Katrine Weber i det 36. minut kunne reducere modstanderens føring til 2-1.

Toftlund forsøgte at udligne og pressede bolden fremad, hvilket gav blottelser i de bagerste række hos Toftlund. Det udnyttede Emma Styrk fra Løgumkloster og i det 43. minut bragte hun Løgumkloster foran med 3-1.

Toftlund var ikke slået og forsatte med at presse, men kunne ikke komme nærmere end til 3-2, som Maja Juhl reducerede til kort før tid.

Se også: Ann-Sofie klarede ærterne

Trætte Løgumkloster-piger kunne smutte fra kampen med en sejr i bagagen. (Foto: Ove Sørensen)
Trætte Løgumkloster-piger kunne smutte fra kampen med en sejr i bagagen. (Foto: Ove Sørensen)
 

Meget skuffede
Spillerne fra Toftlund var tavse efter kampen. Det viste kampens betydning for dem og det man havde lagt i at komme videre i turneringen. Et af holdene skal jo gå videre og det var ikke Toftlund denne gang, men de udviste en beundringsværdig kampgejst.

— Vi er meget skuffede over at have tabt. Det er svært for os, at vi ikke er gået videre. Vi gjorde hvad de kunne, men de andre fik et mål mere, lød det fra Maja Juhl og Natasja Fabricius efter kampen.

Maja og Natasja var skuffede efter det smalle nederlag. (Foto: Ove Sørensen)
Maja og Natasja var skuffede efter det smalle nederlag. (Foto: Ove Sørensen)
 

Alle Løgumkloster-spillerne sprudlede af glæde over de havde vundet, men gav udtryk for en del betænkelighed ved at skulle møde Kongehøjskolen i næste runde, da deres veninder fra STUK havde fået en lektion i Aabenraa. Det kan blive et interessant opgør.

1 af 2 Karin Bech gjorde det godt i Løgumkloster-angrebet. (Foto: Ove Sørensen)
2 af 2 Løgumkloster-pigerne sejrede, selvom det holdt hårdt. (Foto: Ove Sørensen)