Hurtig basse lagde linjen

Mål efter 28 sekunder: Hjemmeholdet kom godt fra start og fortsatte med at presse i resten af kampen

Gråstens keeper var under et voldsomt pres i kampen. Foto: Ove Sørensen
Gråstens keeper var under et voldsomt pres i kampen. Foto: Ove Sørensen

Pigerne fra Humlehøj-Skolen tog hjemme imod Gråsten Skole.

Humlehøjskolen satte sig fra start på kampen og hele første halvleg og førte 4-0 ved pausen.

Se kampfakta her.

TV: Tredobbelt målscorer båret fra banen

Fart over feltet
Det var tydeligt, at Humlehøjs piger ville det her. Der gik kun 28 sekunder, før bolden lå i målet hos Gråsten Skole. Selena Jonsson brugte sin hurtighed og gode fysisk, spurtede fra Gråstenforsvaret og scorede sikkert.

Humlehøj spillede sikkert i alle spillets faser og udspillede flere gange Gråsten Skoles forsvar.

Den mest iøjnefaldende spiller var Selena Jonsson, hvis boldteknik og spilforståelse var i en klasse for sig.

Herudover var Ronja Rebold og Sofie Pedersen en evig trussel mod modstandernes mål. Det blev hurtigt til både 2-0 og 3-0 uden, at Gråstenforsvaret kunne stille noget op.

TV: Satte sig på kampen

Ærgerlige skader
Desværre blev Gråstens forsvarer Nelly Bebawy skadet og måtte udgå resten af kampen, hvilket betød at Humlehøj havde endnu lettere ved at tilspille sig chancer til yderligere scoringer.

Dette skete dog først i slutningen af halvlegen, hvor der blev scoret til 4-0.

I slutningen af første halvleg blev Humlehøjs nok bedste spiller, Selena Jonsson,  alvorligt skadet. Skaden opstod ved i en nærkamp med forsvaret fra Gråsten Skole ved, at hun vred om på foden og derved fik stærke smerter i venstre ankel og måtte bæres fra banen. Et trist uheld for Selena Jonsson. Vi må håbe, hun bliver klar til næste kamp for Humlehøj-Skolen.

Fortsatte i samme stil
Anden halvleg fortsatte som første halvleg sluttede med meget spil mod Gråsten Skoles mål. Dette pres aftog dog lidt efterhånden. Som kampen skred frem, blev den mere lige uden, at Humleshøj-Skolen slap taget om kampen. Det var udelukkende et spørgsmål om resultatets størrelse.

I denne periode viste Humleshøjs Line Munk sin autoritet og styrede forsvaret med overblik og forstod at få sine medspillere til at give Gråstenangriberne svære betingelser at spille under.

Line Munk gik forrest i forsvaret. Foto: Ove Sørensen
Line Munk gik forrest i forsvaret. Foto: Ove Sørensen

Men Gråsten var nu kommet sig over det værste i chokstarten og reducerede ved Julie Matzen og Clara Lindberg. Sidstnævnte viste meget fine fodboldmæssige færdigheder og stod for meget fremadrettet spil i et ellers stærkt Humlehøjforsvar.
Clara Lindberg kunne smile trods nederlaget. Foto: Ove Sørensen
Clara Lindberg kunne smile trods nederlaget. Foto: Ove Sørensen

Humlehøj-Skolen bragte sig yderligere foran, så stillingen midt i anden halvleg var 6-2. Kampen sluttede med at Humlehøj-Skolen bragte sig yderligere foran med 7-2, som blev kampens resultat.

Ærgerligt at kampen blev lidt præget af de to skader. Kampen var på intet tidspunkt præget af ureglementeret spil fra nogen af holdene, der bare ville spille fodbold.