Hurtige mål førte til sejr

Flot spil: Der blev scoret hele tre mål inden for tolv minutter

Bække Skoles piger vandt med en flot sejr på 6-0 over Østerbyskolens piger. Foto: Henry Graversen
Bække Skoles piger vandt med en flot sejr på 6-0 over Østerbyskolens piger. Foto: Henry Graversen

I et strålende solskinsvejr tog Østerbyskolen imod gæsterne fra Bække Skole. Gæsterne var så ubeskedne at sejre med hele seks scoringer mod nul til værterne.

Se kampfakta her.

Østerbyskolen var kede af nederlaget. Foto: Henry Graversen
Østerbyskolen var kede af nederlaget. Foto: Henry Graversen

Laura Jensen er en dygtig keeper. Foto: Ib Alstrup Jyllandnord TV: Vogtede buret for drengene

Hurtig føring
Gæsterne kom allerede foran efter knap fire minutter, hvor et knaldhårdt frispark fra 20-25 meters afstand passerede målmanden Mia Jepsen, som ikke kunne holde skuddet.

Derefter gik det stærkt med scoringer i det ottende minut ved Sophie Schmidt og i det 12. minut ved Zuzanna Wojciechowska til stillingen 0-3. Bolden sneg sig lige netop ind ved roden af målstolpen.

Så tog hjemmeholdets målmand Mia fat og hev den ene store redning frem efter den anden. Hun kastede sig frygtløs ud i skuddene. Hun blev da også efterfølgende udpeget til modtager af Fidusbamsen efter kampen.

Mia Jepsen stod en flot kamp. Foto: Henry Graversen
Mia Jepsen stod en flot kamp. Foto: Henry Graversen

Maurits Kjærgaard (med pandebåndet) har været til prøvetræning hos til Chelsea. Foto: Søren Møller Sjællandnord Til prøvetræning hos Chelsea

Sikker sejr
I pausen blev de to hold guidet på bedste måde af trænerne, hvor værterne skulle have pustet ny luft ind, mens gæsterne blev opfordret til at fortsætte den gode stime.

Udeholdets piger hørte efter de kloge ord fra træneren, og de scorede også efter pausen. I alt tre mål til en samlet score på seks i alt.

Målscorerne efter pausen var i det 38. minut igen Zuzanna, som var helt fri foran målet. Bolden blev puttet ind med største lethed og selvfølgelighed. Herefter afsluttede Josefine Kristensen kampen med to scoringer i det 43. og 56. min.

Modtageren af Fidusbamsen for udeholdet var anfører Kristine Storm, som kampen igennem gik forrest i duellerne.

Fairplay-håndklædet blev uddelt til Ella Sørensen fra Østerbyskolen.

Kampen endte 6-0 til gæsterne fra Bække Skole.