Igangsatte comeback for sent

'Messi-myggen videre: BillundSkolen førte med 5-0, da Grindsted begyndte at score

Fuld fokus. Foto: John Jacobsen
Fuld fokus. Foto: John Jacobsen

Gæsterne fra BillundSkolen var absolut tændte fra start i kampen mod Grindsted Vestre Skole.

Der skulle hermed kun gå ca. et minut, før bolden lå i kassen uden chancer for målvogter Metha Brøndum.

Se kampfakta her.

Farlige Frank løb ind i 'Messi-myggen'

Klar fra start
- Vi vinder igen i dag. Vejret er altid solrigt, når vi spiller, sagde Billund-spillerne inden kampens start.

Metha var måske dagens mindste spiller og går kun i syvende klasse, men tilbød at stå på mål, da der manglede en målvogter i Grindsteds mål. Metha gjorde det ganske fornuftigt, men det var lidt svært i dag imod de rappe angribere fra Billund.

På bænken startede Caroline Jørgensen, som normalt ikke spiller skolefodbold.

- Det er da sjovt at være med, selvom vi har mange skader. Så jeg vil nyde det og forsøge at gribe chancen, så jeg kan være med hele vejen, sagde Caroline.

Efter tre minutters spil var det hjemmeholdets tur til at komme i angreb, men målvogter Astrid Thesbjerg greb godt ind og fik afværget.

Så du røgen? Foto: John Jacobsen
Så du røgen? Foto: John Jacobsen

Udbyggede føringen
Efter otte minutters spil blev det 0-2 direkte på frispark. Et virkelig godt mål helt uden chance for Metha i målet. Efter 20 minutters spil var den igen gal. Erna Jensen kunne score kampens flotteste mål, idet hun kanonerede bolden op under overliggeren lidt over banens midte.

0-3.

- Det var jo så nok den kamp, sagde hjemmeholdets træner.

- Men det må også bemærkes, at vi er hårdt ramt af sygdom i dag.

0-4 blev det fire minutter før pausen, da Freja 'Messi-myggen' Jensen fik trillet bolden lige over målstregen. Lidt øv for hjemmeholdet som var så tæt på at score.

TV: 'Messi-myggen' sikrede kvartfinalen

Fuld koncentration. Foto: John Jacobsen
Fuld koncentration. Foto: John Jacobsen

Fik en ordentlig opsang
I pausen fik hjemmeholdets spillere en stor opsang.

- I kan vælge at tabe 12-0 eller måske 5-2, men mulen skal op og I skal tro på det.

- Tror I ikke på tingene, så lykkedes det heller ikke.

- Vi har endnu ikke tabt endnu. Måske er de lidt bedre end os, men vi kan fighte. Hvis bare I passer godt på deres nummer 11 (Sille Jensen red.), så skal det nok gå.

Laura Jepsen, som er normal målmand, kom galt af sted i sidste runde, men satsede på at gå ind og lave fem scoringer i anden halvleg, i det hun jo ikke skulle bruge armene hertil. Dog valgte træneren at placere hende på den éne back plads, hvilket behagede Laura fint.

Ofrede sig for sagen
Metha Brøndum blev også gennet på banen i anden halvleg. Metha var meget syg og hostede voldsomt.

- Du burde ligge hjemme i din seng, sagde træneren, men var alligevel godt tilfreds med, at Metha ville ofre sig for holdet. Det gjorde hun så.

- Jeg scorer også bare lige fem mål, så skal vi nok vinde denne kamp, sagde Metha.

Josefine Jensen var helt nede i pausen, men valgte at fortsætte kampen for at hjælpe holdet.

Efter et kvarters spil blev det 0-5 netop ved Sille Jensen, som scorede sit tredje mål.

Sille Jensen (i blå) spillede igen en flot kamp. Foto: John Jacobsen
Sille Jensen (i blå) spillede igen en flot kamp. Foto: John Jacobsen

Scoringen til 0-5 gjorde absolut noget ved hjemmeholdets piger. Nu blev der kæmpet og der var tro på at nå hver eneste bold, som blev jagtet og fulgt op.

Louise Jensen fik reduceret til 1-5, da hun bankede bolden op i nettaget. Fire minutter senere blev det 2-5 ved Josefine Jensen, som igen troede på egne evner. Samme spiller fik reduceret yderligere to minutter før tid, da målvogteren blev udspillet på ny.

Men flot comeback til hjemmeholdet, som kunne forlade banen med stor ære og kampgejst, selv om de havde tabt til et bedre hold.

Gæsterne fra Billund nåede sidste år blandt de sidste otte hold, men der har i år været en stor udskiftning.

Mange af spillerne kender hinanden fra klubholdet i Billund. Hermed er de vant til at spille sammen, så de håber at nå langt i Ekstra Bladet Skolefodbold igen.