Ingen Jelling Festival

Slut for i år: Bredagerskolens piger og drenge er ude af turneringen

Der bliver ikke mere skolefodbold-fest på Bredagerskolen i Jelling i år. (Foto: Poul Horsbøl)
Der bliver ikke mere skolefodbold-fest på Bredagerskolen i Jelling i år. (Foto: Poul Horsbøl)

Ikke mere Jelling Festival i år – musikken har trukket stikket for længst og Bredagerskolens to hold er slået ud af årets skolefodboldturnering.

Pigerne tabte opgøret mod BillundSkolen med 2-1 efter et god pigekamp mellem to hold, der stod godt til hinanden.

Se kampfakta her

— Det er dejligt med en sejr. Nu kan jeg gå op i Super Brugsen med oprejst pande og rank ryg, lød det efter kampen fra Billunds træner, Anette Greisen.

— Jeg er lærer i Billund, men med bopæl  i Jelling, så det betød rigtig meget med en sejr, sagde Anette.

Nu skal pigerne møde Vorbasse i et rigtigt lokalopgør i fjerde runde, og det glæder pigerne sig meget til, sagde træner Anette på vej til omklædningsrummet.

Se også: På den store bane

Se også: Regnestykket var simpelt

En lille påtale. (Foto: Poul Horsbøl)
En lille påtale. (Foto: Poul Horsbøl)
 

Krumtappen
Der var flere flotte præstationer på begge hold, men banens i særklasse bedste spiller var afgjort Bredagerskolens krumtap i forsvaret, Andrea Fallesen. Hun udviste kampen igennem stor forståelse for spillet og viste teknisk flotte ting, så hun var en værdig modtager af fidusbamsen.

Se også: Kongekasse var ikke nok

Se også: Freja fejrede flot

— Det var ærgerligt, at vi røg ud allerede nu, lød det efterfølgende fra Andrea.

— Men Billund var lige den tand bedre end os, og de fortjente sejren sagde Andrea anerkendende.

— Jeg elsker at spille fodbold, og spiller alt det jeg har mulighed for og jeg spiller alt det jeg kan komme til – og det er skønt med skolefodbold på tværs af klasserne – det giver nye bekendtskaber, sluttede den gode boldspiller.

1 af 2 Mobil og fodboldkamp. (Foto: Poul Horsbøl)
2 af 2 Der bliver ikke mere skolefodbold-fest på Bredagerskolen i Jelling i år. (Foto: Poul Horsbøl)