Jasmin gik tomhændet hjem

Bedre held næste gang: Tabte to gange

Hjemmeholdets målmand Jasmin stod både drengene og pigernes kamp, men måtte gå tomhændet hjem. Foto: Leif Christensen
Hjemmeholdets målmand Jasmin stod både drengene og pigernes kamp, men måtte gå tomhændet hjem. Foto: Leif Christensen

Jasmin fra Lyreskovskolen skulle i vælten igen. Efter at have vogtet drengenes mål, skulle hun nu passe pigernes mål, da Lyreskovskolens piger også mødte Sønderskov-Skolen.

Se kampfakta her.

Se også: Gæster viste mandshjerte

Jævnbyrdig start
De første ti minutter foregik på midten af banen. Bolden blev sparket frem og tilbage uden, at nogle af holdene havde meget styr på spillet. Derefter kom den første chance. Den tilfaldt Sophie fra Sønderskov-Skolen som dog skød forbi målet. Fire minutter efter var der endnu en mulighed til gæsterne. Janine var alene med Jasmin, men det gik bedre for hende på pigeholdet, og hun klarede forsøget.

Efter 20 minutter tog Anne et frispark, men blev grebet ud af Jasmin. Janine var den farligste angriber for gæsterne. Hun var ved at komme alene igennem lidt efter, og lidt senere gik hun til baglinjen i venstre side, spillede den fladt ind til Zoe Johansen, som var helt fri lige foran målet, men hun ramte ikke bolden ordentligt. Indtil videre kampens største chance. Lige efter blev bolden hængende højt oppe i et træ. Tre andre bolde var hurtigt inde på banen, men de valgte dog, at de kun ville spille videre med en, hvilket nok var meget klogt.

Med den anden bold ramte Janine kort efter stolpen på et godt langskud. Sophie fik to chancer i halvlegens sidste minut. Begge gange var hun alene igennem, men Jasmin reddede begge forsøg.

Der blev kæmpet godt i kampens hede. Foto: Leif Christensen
Der blev kæmpet godt i kampens hede. Foto: Leif Christensen

Se også: Udklasserede modstanderen

Bedre oplevelse
Jasmin var ikke i tvivl om, at pigekampen gik noget bedre end i den første kamp.

- Det er lidt anderledes. Det går noget bedre nu, sagde Jasmin på vej til pause.

To minutter var spillet af anden halvleg, da Janine gik igennem, og Jasmin måtte parere til hjørne. Hjørnesparket kom ind tæt på målet, og Lina Abdulhalim sparkede den sikkert i nettet til en føring på 1–0 til Sønderskov-Skolen.

I det 5. minut kom den første chance til hjemmeholdet. Den anden Yasmin på holdet havde muligheden, men hun fik ikke trillet bolden i mål.

Herefter forsøgte hjemmeholdet at presse Sønderskov-Skolen, men de fik aldrig de store chancer. De havde spilovertaget det sidste kvarter, men det var først i allersidste minut, at de fik to store chancer, som Sophia og Ida brændte for hjemmeholdet.

Dermed endte det hele med en sejr på 1-0 til Sønderskov-Skolen, og dermed måtte Jasmin i hjemmeholdets gå tomhændet hjem for anden gang på en dag.