Kørte på trods udvisning

Bare bedst: Grindsted-drengene var bedst - ikke en gang udvisninger slog dem ud

Mathias Landen har scoret til 3-1 og der bliver jublet. (Foto: Leif Sønderskov)
Mathias Landen har scoret til 3-1 og der bliver jublet. (Foto: Leif Sønderskov)

Denne tredje runde drengekamp mellem Blåbjerg Skole og Grindsted Vestre Skole, kunne godt blive et lige opgør. Det var også sådan begge trænere forsigtigt udtalte før kampen.

Chris Elmholdt fra Grindsted var fra den tidligere kamp mod hans bysbørn fra Østre Skole blevet citeret for at have sagt, at hans skole var favoritter, fordi de havde den bedste træner.

Se også: Den kloge træner

Til dagens kamp var der større respekt for modstanderne, så en lignende udtalelse kunne ikke komme på tale.

Se kampfakta her

Men noget helt andet kom på tale. Chris Elmholdt har en flok drenge, der mand for mand sagtens selv kan styre en fodboldkamp. For godt nok er Chris en god træner, men han kan jo sagtens være tilfreds når materialet er helt okay.

Stor opbakning til hjemmeholdet lige fra kampstart
Kampen var kun to minutter gammel, da den første store chance kom. Det var til gæsterne fra Grindsted. Men bare to minutter senere kunne man høre opbakningen helt ud over bygrænsen, da Blåbjergs Nicolai Bloch headede bolden i mål efter hjørnespark.

Heppekoret var klar. (Foto: Leif Sønderskov)
Heppekoret var klar. (Foto: Leif Sønderskov)
 

Grindsted Vestre havde den friske vestenvind og bygevejr imod sig, men det tog de sig ikke af. Drengene kombinerede sig flot igennem på hele banen. I det niende minut kom så udligningen ved Cato Mortensen. Samme spiller sørgede for at Grindsted kunne gå til pause med 2-1, da han i det 25. minut scorede til en fortjent pauseføring.

Så var det tid til pausesnak. Kampen var langt fra afgjort, men der blev alligevel sagt mange kloge ord. Men ville det være muligt for Blåbjerg-drengene at komme tilbage i kampen?

Se også: Små suveræne fodboldstøvler

Grindsteds Rasmus Horsted i et gennembrud. (Foto: Leif Sønderskov)
Grindsteds Rasmus Horsted i et gennembrud. (Foto: Leif Sønderskov)

Flot redning af Nicolai Bossen i Blåbjerg-målet. (Foto: Leif Sønderskov)
Flot redning af Nicolai Bossen i Blåbjerg-målet. (Foto: Leif Sønderskov)

Se også: Målet glippede

Se også: Tryllepulver i sokkerne

Skuffet, men fattet
Anden halvleg var lige så velspillet som første, dog tegnede der sig et billede, som viste at Grindsted Vestre var et langt mere sammenspillet hold. Det ville de nok kunne drage fordel af, men i det 35. minut blev de reduceret til 10 mand, da Jach Borck så gult.

Grindsted forsatte, trods kun 10 mand, det gode spil. Fra distancen sendte Mathias Landen et skud afsted, som blev rettet af i forsvaret og snød Nicolai Bossen i Blåbjerg-målet. Med 20 minutter igen så det vanskeligt ud for Blåbjerg-drengene. 3-1 og drengene fra Grindsted kunne køre sejren sikkert i hus.

— Det var en fuldt fortjent sejr til Grindsted. Jeg synes de var langt bedre end os, men jeg havde håbet på noget andet, sagde en skuffet, men fattet, Blåbjerg-anfører efter kampen.

1 af 3 Et nærgående Grindsted-forsøg. (Foto: Leif Sønderskov)
2 af 3 Der blev kæmpet om alle bolde. (Foto: Leif Sønderskov)
3 af 3 Mathias Landen har scoret til 3-1 og der bliver jublet. (Foto: Leif Sønderskov)