Kun mål tæller

Boldbesiddelse er ikke alt: Drengene fra Brørup var ikke kyniske nok i opgøret

Brørupskolen fik reduceret til 1-2, men de kom aldrig helt tilbage. (Foto: Anders Vinther Larsen)
Brørupskolen fik reduceret til 1-2, men de kom aldrig helt tilbage. (Foto: Anders Vinther Larsen)

Smuk solskinsformiddag på det skønne Ribe anlæg blev krydret med en god seværdig fodboldkamp med mange målchancer.

Drengene fra Vittenbergskolen tog imod Brørupskolens drenge.

Se også: Fairplay var ordet

Det var efter det første kvarter klart, at udeholdet var kommet for at fortsætte sin gode stime.

Bolden var sjældent på Brørups banehalvdel. Der var vel ingen, der kunne imødegå, at en føring på mindst to mål på det tidspunkt havde været retfærdig.

Se kampfakta her.

Se også: Lyn og torden

Der var mange chancer i opgøret. Her er det Magnus Schneider, der er på plads. (Foto: Anders Vinther Larsen)
Der var mange chancer i opgøret. Her er det Magnus Schneider, der er på plads. (Foto: Anders Vinther Larsen)
 

Mest målfarlige
Så vågnede Vittenberg op og begyndte periodevis at blive målfarlige. Mange gange på lange bolde op til de målfarlige angribere Nikolaj og Sebastian. De skulle senere bekræfte, at de var målfarlige.

Det var ikke for meget sagt, at Brørup drengene havde 70 procent af spillet, men få bolden over stregen var svært.

De sidste tre minutter af første halvleg blev i Vittenbergs favør.

Først kom Nikolaj fri i venstre side, men Brørup målmanden Jeppe lavede en mester redning.

I samme minut i højresiden slap Sebastian fri og kanonerede bolden langs jorden i mål.

Minuttet var Sebastian igen på spil, men brændte. Andenbolden blev i feltet, og i næste forsøg ramte Sebastian plet.

Så var Vittenberg oppe med en pausestilling på 2-0.

Mange advarsler
I første minut af anden halvleg kunne Sebastian have gjort det særdeles svært for Brørupskolen, men i fri position skød han bolden ved siden af.

Vi løb herefter ind i en periode, hvor spillere og dommeren ikke var helt enige.

Der kom fem advarsler fordelt med tre til hjemmeholdet og to til udeholdet.

I en periode med 8 mand fik Brørup tildelt straffespark, som Kasper Hansen sikkert udnyttede til 2-1. Så skulle der blive spænding på, men Brørup kunne ikke udnytte muligheden.

Overskriften må blive, at Brørup havde bolden mest og Vittenberg scorede målene.

Det blev understreget kraftig i det allersidste minut, hvor Vittenbergs Sebastian slap fri i højresiden og var alene med målmanden, men elegant spillede han roligt bolden bagud, hvor Nikolaj kunne trille bolden over målstregen.

Kampen endte dermed 3-1 til Vittenbergskolen, som er videre til næste runde.

De tre glade prisvindere. (Foto: Anders Vinther Larsen)
De tre glade prisvindere. (Foto: Anders Vinther Larsen)