Kunne klappe efter straffespark

De 11 meter: Grønvang var skarpest til sidst

Grønvang jubler under straffesparkskonkurrencen. Foto: Anders Vinther Larsen
Grønvang jubler under straffesparkskonkurrencen. Foto: Anders Vinther Larsen

Tilskuerne fik en masse for pengene, da Rødding Skole lagde græs til kampen mod pigerne fra Grønvangskolen.

Kampen gik nemlig ud i straffespark, før der kunne findes en vinder.

Se kampfakta her

Højt tempo
Den startede og forblev en kamp, hvor pigerne holdt et højt tempo og fightede om hver bold. Der manglede dog mål. Det fik tilskuerne ikke lige med det samme.

Se også: Søstrene Tax bag sejr

Når bolden nærmede sig felterne, var de to forsvarskæder skrappe til at få den væk.

Grønvang-pigerne var nok de flittigste afslutter, da de i flere perioder holdt Rødding under pres, men enten kom der ikke nok fart i afslutningerne, eller også var hjemmeholdets målmand Rie Jørgensen på sin plads.

Se også: STUK's skydetelt: Daniel reddede alt

Stærk keeper
Rie var specielt i anden halvleg stærk medvirkende til, at kampen sluttede 0-0.

På straffspark viste Grønvangskolen mest kølighed. De scorede på tre ud af fire spark, mens Rødding brændte de tre første.

Dermed er Grønvang videre til næste runde. En runde, hvortil de nok skal øve lidt skudtræning.

Se også: TV: Hattrick og lækre detaljer

1 af 4 Røddings dygtige prisvindere: Rie og Jane. Foto: Anders Vinther Larsen
2 af 4 Rie redder igen igen et forsøg. Foto: Anders Vinther Larsen
3 af 4 Kamma spillede en forrygende kamp. Fortjent fidusbamse. Foto: Anders Vinther Larsen
4 af 4 Grønvang jubler under straffesparkskonkurrencen. Foto: Anders Vinther Larsen