Mål med mål på

Basser på stribe: Drengene blev ved med at overgå hinanden med bolde i kassen

Netmaskerne blafrede mange gange i dagens kamp. (Foto: Anders Vinther Larsen)
Netmaskerne blafrede mange gange i dagens kamp. (Foto: Anders Vinther Larsen)

Phønix Efterskole har skole på Hjarnø, hvor de sejler over til hjemmebanen i Glud. Med et glimt i øjet kunne Halil fortælle, at de måtte kalde kaptajnen tilbage, idet de lige ankom et minut for sent.

Men alt lykkedes, så Phønix-drengene kunne tage imod Firehøjeskolens drenge.

Et lille problem var dog, at den bane, der skulle spille på, var de kommunale arbejdere i gang med at gruse. Så det blev lidt af en grusbane. Desuden skulle banen efterfølgende rives, hvilket begyndte lige, da referenten skulle til at sige tak for kampen til de dygtige spillere.

Dette kunne dog ikke fratage glæden ved en god oplevelse i Glud.

Se kampfakta her.

Se også: Ubarmhjertige gæster

Udeholdet bedst fra land
Firehøjeskolen kom bedst fra start med flere gode angreb, specielt når spillet blev bredt ud, og fløjene blev inddraget. Det skete efter seks minutter, hvor bolden kom ind fra højresiden og efter to forsøg stod der 0-1.

Efter tre minutter yderligere fik Annes Gullit udlignet på straffespark.

Firehøjeskolens Søren Seidelin fik, det der lignede en lille matchbold, idet han først midt foran målet fik sparket bolden i mål og et par minutter efter udnyttede et straffespark til Firehøjeskolen. 1-3 ved pausen.

Se også: Regnestykket var simpelt

Stortrommen var med i pausen. (Foto: Anders Vinther Larsen)
Stortrommen var med i pausen. (Foto: Anders Vinther Larsen)
 

Flere mål på vej
I anden halvleg var Phønixs Annes igen farlig, idet han et par gange kom igennem på højresiden, men uden held med det afsluttende spark på målmanden. Efter denne opvisning kom der igen gang i Firehøjeskolen, idet Casper Møller efter fem minutter gjorde det til 1-4. Da skolen igen blev ved med bruge fløjene, kom også det femte mål på en friløber til Frederik Dupont.

Der var alt ære værd, at Phønix-spillerne blev ved med at kæmpe. Anstrengelserne gav resultat på en reducering til 2-5 og senere både til 3-6 og 4-6. Herefter afsluttede Firehøjskolen den målrige kamp med et særdeles godt gennemført angreb, hvor bolden til sidst blev headet i mål. Slutresultatet blev derfor 4-7. Firehøjeskolen er nu videre i turneringen og møder i næste runde Give Skole.

Veli Bagdat, Annes Gullit og Kasper Houbak med deres priser. (Foto: Anders Vinther Larsen)
Veli Bagdat, Annes Gullit og Kasper Houbak med deres priser. (Foto: Anders Vinther Larsen)