Målet: Numre på spillertøjet

Så langt vil de nå: Bredsten-Gadbjerg vil nå så langt, at der skal numre på trøjerne

Jubel efter Gustav Mogensens scoring til 1-0. (Foto: Poul Horsbøl)
Jubel efter Gustav Mogensens scoring til 1-0. (Foto: Poul Horsbøl)

Pigerne fra den lille skole i Bredsten-Gadbjerg sikrede sig i går adgang til femte runde i årets turnering og med en sejr over Snejbjerg i dag gjorde drengene dem selskab. Godt gjort af at det lille samfund at være én af de få skoler, der har begge hold med i femte runde.

Se også: Keeper: Var lige ved at skide i bukserne

Se kampfakta her

Opmærksomme på 'Coutinho' og Patrick
At Bredsten i dag kunne besejre Snejbjerg, skyldtes i høj grad en større effektivitet. Holdet kendte sin besøgstid og fik scoret på chancerne. Det kneb det mere for hos gæsterne. Og især den bomstærke Rasmus Morthensen havde muligheden for kampens første scoring, men han brændte på det skammeligste i starten af anden halvleg.

Bredsten-Gadbjerg var hele tiden lige et skridt foran. (Foto: Poul Horsbøl)
Bredsten-Gadbjerg var hele tiden lige et skridt foran. (Foto: Poul Horsbøl)

Se også: Ond mod sin gamle skole

Taktikken fra Snejbjergs træner, Jan Kirkeby, var ellers klar i pausen efter en halvleg hvor meget af spillet foregik på banens midte.

— Pas nu på ham den lille fra Bredsten (Kasper Coutinho, red.). Han bruger kun højre ben til at støtte på, men er hyperfarlig når han får den over til venstrebenet. Så nu ved I hvordan han skal angribes, lød det fra Jan Kirkeby.

— Og så vil de gerne spille lange bolde frem til Patrick, så han skal markeres tæt, lød ordene inden anden halvleg gik i gang.

Se også: Kasper Coutinho

Patrick Gregersen (blå) var kampens farligste. (Foto: Poul Horsbøl)
Patrick Gregersen (blå) var kampens farligste. (Foto: Poul Horsbøl)
 

Selvom de to nævnte spillere betyder meget for Bredsten-Gadbjerg, har holdet også andre dyder. Eksempelvis deres defensiv. Der er kun scoret et enkelt mål mod holdet i de første fire kampe.

Se også: Smal sejr

Vil have numre på tøjet
Tilskuerne fik noget at varme sig på i starten af anden halvleg, da Gustav Mogensen fik sidste fod på bolden efter noget usikkert spil i Snejbjerg-forsvaret. Den stilling lignede i lang tid slutresultatet, men i kampens døende minutter nåede Viktor Vincent højest i en hovedstødsduel og slog 2-0-sejren fast.

Viktor header bolden i nettet til 2-0. (Foto: Poul Horsbøl)
Viktor header bolden i nettet til 2-0. (Foto: Poul Horsbøl)
 

— Han gjorde som han havde fået besked på, lød det stolt fra Viktors mor, der overværede kampen fra første parket.

Fodboldspillerne har et klart mål om hvor langt de vil nå i turneringen. Det har været klar fra første kamp.

— Vi vil nå så langt, at vi skal have numre på vores spilletøj, lød det samstemmende.

— Det skal man have fra kvartfinalen, så det er vores store mål, sluttede de glade drenge.

Skolens leder fulgte interessant opgøret fra sidelinjen, og man kunne ane lidt betænkeligheder om hvor hurtigt der kunne trykkes numre på spilletøjet.

Det vil tiden vise – nu gælder det de stærke Hammerum-drenge i femte runde.

1 af 3 Masser af skud på mål. (Foto: Poul Horsbøl)
2 af 3 Hopla. (Foto: Poul Horsbøl)
3 af 3 Jubel efter Gustav Mogensens scoring til 1-0. (Foto: Poul Horsbøl)