Målhelt i storsejr

Fem mål: Ditte blev kampens helt store spiller

Håret skal da sidde rigtigt. Foto: Poul Horsbøl
Håret skal da sidde rigtigt. Foto: Poul Horsbøl

Da der var spillet 26 minutter af kampen mellem Vorbasse Skole og Højmarkskolen var stillingen fortsat 0-0, men inden dommerens pausefløjt kunne det nemt have været med en 4-0 føring til gæsterne fra Holsted.

Se kampfakta her.

Se også: Ambulance på banen

Hul på bylden
Højmarkskolens Ditte Andersen scorede i det 26. og i det 28. minut og havde yderlige to store afbrændere.

- Det var er fucking dårligt, at jeg ikke fik scoret et par stykker mere inden pausen, lød det under pausesnakken fra Ditte.

Det var mærkeligt, at der skulle gå 26 minutter, inden Højmarkskolen fik hul på bylden. Men værterne kæmpede bravt mod overmagten og kom endda frem til et par sporadiske chancer uden at være farlige.

Se også: Viste vejen

Lukkede og slukkede
Der var kun spillet et par minutter af anden halvleg, før Ditte igen viste sin målnæse frem. Og med yderligere scoringer af Maria Nygaard og Freja Lønne var den sidste tvivl om slutresultatet borte.

Det blev dog til yderligere et par scoringer til slutresultatet 7-0. Endnu engang var det Ditte Andersen, der scorede, og således kom op på fem fuldtræffere i kampen. Men hun havde masser af tilbud i anden halvleg og kunne således have skudt sig helt til tops på pigernes topscorerliste

- Ja, det var ikke helt godt, at jeg ikke fik scoret flere mål. Men så må jeg jo håbe, at der er gemt et par stykker til næste kamp, lød det fra kampens topscorer.