Målscorer Magnus: Ikke det værste

Dejlig fornemmelse: Scorede et vigtigt mål til 1-0 - det var ikke det værste

Trængselstider foran Augustenborg-målet. (Foto: Ove Sørensen)
Trængselstider foran Augustenborg-målet. (Foto: Ove Sørensen)

Tirsdag stod kampen mellem drengene fra Lyreskovskolen og og Augustenborg Skole.

Se kampfakta her

Kampen startede med nervøst og henholdende spil fra begge mandskaber, men der kom ret hurtigt mere glid over spillet. Blandt andet da Morten Søgård fra Lyreskovskolen og Niklas Thomsen fra Augustenborg trådte i karakter, som iscenesætterne og de andre spillere fulgte hurtigt efter.

Det kneb for angriberne i første halvleg at finde de rette kombinationer og placeringer, hvorfor man havde svært ved at tilspille sig de store chancer. For mange gode indlæg blev misbrugt. Dette var kendetegnende for begge hold.

Se også: Peter pløkkede

Ikke det værste
Anden halvleg startede som første. Her fik Lyreskoven først hold på nerverne og forstod at holde på bolden og spille hinanden med gode, lange afleveringer til angriberne. Morten Søgård var en god sidste mand hos Lyreskoven, som voldte Augustenborg problemer i det fremadrettede spil.

I det 38. minut gjorde Magnus Nicolajsen det til 1-0 på et gennemspillet angreb og trådte bolden ind over målstregen

— Det var en dejlig fornemmelse at score og bringe mit hold foran. Det er ikke det værste, jeg har oplevet, lød det fra Magnus efter kampen.

46 minutter inde i kampen blev den reelt afgjort, da Alessandro Tiloca gjorde det til 2-0 til hjemmeholdet.

Denne gang kom Magnus Nicolajsen for sent. (Foto: Ove Sørensen)
Denne gang kom Magnus Nicolajsen for sent. (Foto: Ove Sørensen)

Se også: Spektakulære detaljer

Kæmpende keeper
Målmand fra Augustenborg Skole, Simon Kjærgård, havde trods nederlaget gjort en god figur som sidste skanse. Uden ham kunne det være gået meget værre for Augustenborg. Han blev efter kampen belønnet med fidusbamsen, som sit holds bedste spiller, hvilket der var udbredt enighed om.

Lyreskovsskolens Morten Søgård blev tildelt fidusbamsen for bedste spiller blandt andet som følge af sit overblik og forudseenhed i alle spillets facetter. Det bliver spændende at følge ham.

I næste runde skal Lyreskov-drengene op mod vinderen af Broager Skole og Hørup Centralskole.

1 af 3 Hvor havner bolden? (Foto: Ove Sørensen)
2 af 3 Ingen scoring denne gang. (Foto: Ove Sørensen)
3 af 3 Trængselstider foran Augustenborg-målet. (Foto: Ove Sørensen)