Mageløse Maria

Fantastisk præstation: Hun var her, der og alle vegne

Maria Thraentoft spillede en vildt flot kamp og kronede indsatsen med et mål og en fidusbamse. (Foto: per Hansen)
Maria Thraentoft spillede en vildt flot kamp og kronede indsatsen med et mål og en fidusbamse. (Foto: per Hansen)

Her var vi på en lidt forblæst kunstbane, heldigvis for spillerne var blæsten på tværs, hvor hjemmeholdet fra Snejbjerg Skole tog imod Lundgårdskolen fra Herning. Det var en pigekamp, der var store forventninger til. Og man kan roligt sige at de blev indfriet med meget godt spil fra begge hold, krydret med detaljer som fine dybdeløb og en retningsbestemt brysttæmning, som Sarah fra Snejbjerg diskede op med som den letteste sag i verden. Faktisk er det noget af det sværeste i fodbold.

Se kampfakta her

Målløst, men flot
Kampen bød også på meget fine driblinger af Elisabeth fra Snejbjerg Skole og Fathi Mumin og Louise Kristensen fra Lundgårdskolen.

Laura Bak udnyttede sin hurtighed til ofte at splitte hjemmeholdets forsvar med sine ryk op ad linjen og fine afleveringer ind foran mål. Men en spiller overstrålede alle på banen. Ikke kun med sin højde, men også med en fantastisk spilintelligens. Maria Thraentoft satte ikke et ben forkert i første halvleg, men lagde til gengæld den ene gode bold efter den anden til angriberne.

Der manglede ikke stemning på lægterne. (Foto: Per Hansen)
Der manglede ikke stemning på lægterne. (Foto: Per Hansen)

Der blev hepper. (Foto: Per Hansen)
Der blev hepper. (Foto: Per Hansen)
 

Efter en meget lige første halvleg var stillingen 0-0. Vi kunne få øje på en markant ændring hos Lundgårdskolen fra starten af anden halvleg, nemlig at Maria Thraentoft var blevet flyttet op på midtbanen. Det viste sig at være en klog beslutning, som skulle få stor betydning.

Se også: Krudt og kynisme

Marias show
For også på midtbanen styrede hun kampen og lavede teknisk flotte ting, som tilskuerne sætter pris på. Hun tog for eksempel en dribletur fra midten af banen, afdriblede to modspillere, brugte en medspiller som bande og nåede ned i målfeltet, hvor hun stille og roligt prikkede bolden forbi en fremadstormende keeper til stillingen 1-0.

Selv træneren for modstanderholdet måtte tage hatten af for den præstation.

— Hun er meget god, hende med nummer 5, udbrød han stille.

Se også: Smuk scoring og lækre detaljer

Bange for at vinde
Herfra var det som om Lundgårdskolen blev bange for at vinde og dermed forkrampede lidt. Det gav hjemmeholdet en friløber til Sarah, som sikkert placerede bolden fladt forbi keeperen Simone Frost hos Lundgårdskolen til stillingen 1-1 med tre minutter igen.

Ingen af holdene formåede at score mere i ordinær kamp og der måtte straffe til for at få en afgørelse.

Så skulle det afgøres på straffe. Den gik vist ind. (Foto: Per Hansen)
Så skulle det afgøres på straffe. Den gik vist ind. (Foto: Per Hansen)
 

I den efterfølgende konkurrence fra 11-meter-pletten skal det nævnes, at keeperen hos Lundgårdskolen formåede at nappe tre skud, så Simone Frost spillede en fremragende kamp og blev særdeles afgørende. Hun sikrede Lundgårdskolen sejren.

Men kampens store fornøjelse var helt sikkert Maria Thraentoft. Hun var her der og over det hele og hun scorede selvfølgelig også på sit straffespark.

To glade prisvindere fra Snejbjerg. (Foto: Per Hansen)
To glade prisvindere fra Snejbjerg. (Foto: Per Hansen)