'Ninjaen' var parat

Tæt på: Meget lige kamp måtte afgøres på straffe med en ninja på mål

Engesvang Skole havde en sand 'ninja' på mål, som også holdt buret rent. (Foto: Per Hansen)
Engesvang Skole havde en sand 'ninja' på mål, som også holdt buret rent. (Foto: Per Hansen)

Fredag tog pigerne fra Bording Skole imod Engesvang Skoles piger. I kampen hos pigerne var det ligeledes Engesvang Skole, som havde revanche til gode. Inden kampen var pigerne enormt optaget af at få revanche. Engesvang-målmanden Freja Thisgaard gjorde det klart, at hun var en 'ninja' målmand. Bording Skole ville derfor få svært ved at score.

Se kampfakta her.

Spektakulære detaljer

'Ninjaer' i begge ender
Engesvang-pigerne lagde godt ud og havde mange store chancer. De kom flere gange i løb, hvor de var alene med Bording-målmanden. Maja Madsen i Bording Skoles mål spillede dog en imponerende kamp. Det lykkedes derfor ikke at passere hende i den ordinære spilletid. Bording Skole kom også til flere store chancer, men her viste Freja 'Ninja' Thisgaard sit værd. Ingen kunne passere de to målmand og kampen endte 0-0.

Her ses de tre glade prisvindere. (Foto: Per Hansen)
Her ses de tre glade prisvindere. (Foto: Per Hansen)

Marillo stjal showet

Kun én ninja stod tilbage
Fordi kampen endte uafgjort, skulle den derfor afgøres på straffe. Her var der ingen tvivl. 'Ninjaen' Freja slog til, og Engesvang Skole vandt sikkert 3-1. Pigerne fra Engesvang møder nu vinderen af kampen imellem Hammerum Skole og Ikast Vestre Skole.