Overmagten styrede

Velfortjent sejr: Hele seks målscorere kunne sammen sparke syv gange mål ind

Broager Skole var mest på bolden. De satte mange gange kurs mod Bylderup Skoles mål. Foto: Ove Sørensen
Broager Skole var mest på bolden. De satte mange gange kurs mod Bylderup Skoles mål. Foto: Ove Sørensen

I denne drengekamp i tredje runde skulle Bylderup Skole være på hjemmebane imod udeholdet fra Broager Skole.

Begge hold var meget opsatte på at yde en god indsats. Så kunne de vise hjemmepublikummet, at de mente, de havde noget at byde ind med.

Se kampfakta her.

Det var ikke svært for Broager Skole at sætte kuglen i nettet. Foto: Ove Sørensen
Det var ikke svært for Broager Skole at sætte kuglen i nettet. Foto: Ove Sørensen

Adam Ahmad på vej imod mål. Foto: Lars Preben Jensen Storkøbenhavn TV: Grundlagde hurtigt sejren

Dominerende start
Det stod dog snart ret klart, at gæsterne havde den største vilje til at gøre noget ved det. De havde blandt andet en bedre fysik, mere hurtighed, og så angreb de modspillerne over hele banen. Afleveringerne lå mere præcise, end hvad der var tilfældet hos værterne.

Man fornemmede en vis nervøsitet i starten af kampen hos hjemmeholdet.

For udeholdets vedkommende viste Romano Anders et godt indblik i forsvarsspillet. Han var med i det opbyggende arbejde.

Der var flere af gæsternes spillere, man lagde mærke til. Angrebsspilleren Noah Østerlid ville noget med sit angrebsspil og var hele tiden en trussel for værternes forsvar. De andre spillere placerede sig oppe foran og var hele tiden gode for hinanden.

Gæsterne kunne også score med hovedet. Foto: Ove Sørensen
Gæsterne kunne også score med hovedet. Foto: Ove Sørensen

Lina Malaik gav alt for sit hold. Foto: Steen Madsen Storkøbenhavn Frem og tilbage

Klar afgørelse
Hjemmeholdets forsvarsspiller Søren Dethlefsen gjorde en stabil indsats i et noget ustabilt forsvar. Han havde en svær opgave og manglede opbakning fra de øvrige forsvarsspillere. Det var til modstandernes angribers fortjeneste.

Kampens første chance tilfaldt udeholdet i form at et klokkeklart straffespark, som blev brændt på det skammeligste ved at skyde langt forbi målet.

Som træneren sagde umiddelbart derefter.

- Det bliver til en ekstra opgave i matematik, lød det fra gæsternes træner.

Målfesten begyndte i det 15. minut, da udeholdets Mads Lyck lavede kampens første mål. Dette ville Noah Østerlid ikke stå tilbage for, så han øgede føringen til 2-0 i det 20. minut.

Gæsterne øgede stødt føringen til 6-0. Men i det 45. minut ville hjemmeholdet også vise, man kunne lave mål. De reducerede til 1-6, hvorefter Noah Østerlid afsluttede med at score til 7-1 til Broager Skole. De er nu videre til fjerde runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Noah Østerild scorede to mål i kampen. Foto: Ove Sørensen
Noah Østerild scorede to mål i kampen. Foto: Ove Sørensen