Regnestykket var simpelt

Den gik ikke op: Pludselig skete der noget efter 58 minutters spil

Den kloge regnelærer havde luret kampen. Men han tog fejl. (Foto: Poul Horsbøl)
Den kloge regnelærer havde luret kampen. Men han tog fejl. (Foto: Poul Horsbøl)

Fra regnetimerne i skolen kender vi alle opgaven: Fire mand graver et hul på en time – hvor lang tid tager det for otte mand?

Et lignende spørgsmål kunne man næsten stille sig selv efter drengekampen mellem Billundskolen og Ølgod Skole. Så skulle spørgsmålet blot lyde: 22 drenge spiller 58 minutter uden at score – hvor mange mål scorer de på 60 minutter?

Den kloge regnelærer vil rent statistisk sige ingen – resultatet vil være 0-0. Men én ting er tørt regnestof, noget andet er den barske virkelighed.

Se kampfakta her.

Se også: Freja fejrede flot

Mål til sidst
Begge hold scorede nemlig hver et mål i kampens sidste to minutter – uafgjort. Dermed skulle afgørelsen findes efter straffespark.

Inden den afgørelse blev truffet, skete der følgende i kampen.

Billunds målmand Oliver Hansen var konsekvent med fremme ved alle sit holds hjørnespark – og det lige fra start.

Billunds målmand var at finde fremme på hjørnespark. (Foto: Poul Horsbøl)
Billunds målmand var at finde fremme på hjørnespark. (Foto: Poul Horsbøl)
 

— Det var helt efter aftale. Oliver er meget stærk i hovedspillet, så det skulle forsøges, lød det fra den modige træner Ralff Krogstrup.

Oliver var ganske vist ved at blive fanget på halvdistancen et par gange, men Ølgod forstod ikke at udnytte det. Ølgod forstod heller ikke at udnytte at være to spillere i overtal i starten af anden halvleg efter anden gange 10 minutters udvisning i en ellers fair spillet kamp.

Pludselig var der mål
Begge mandskaber var så småt begyndt at indstille sig på en afgørelse på straffespark, da Ølgods Jens Danielsen kort før tid misbrugte en kæmpechance.

I stedet blev det Billunds Mads Karstensen der kort før tid, bragte hjemmeholdet foran. Et mål som de fleste troede, var afgørelsen, men Ølgod ville det anderledes og fik udlignet i de døende sekunder.

Billunds målmand Oliver Hansen kunne ikke holde et frisparksforsøg og som en høg var Jens Danielsen over bolden og prikkede den i målet.

— Der var ikke så meget at betænke sig på, lød det efterfølgende fra Jens Peder. Den skulle bare i mål, og det var dejligt, for jeg skyldte vistnok en scoring, lød beskeden.

Begge hold scorede på deres to første forsøg fra pletten, men da Ølgod ikke scorede på deres tredje sidste spark, havde Billund forholdsvis nemt ved at sikre sig sejren. 

BillundSkolen kunne nappe sejren efter straffesparkskonkurrencen. (Foto: Poul Horsbøl)
BillundSkolen kunne nappe sejren efter straffesparkskonkurrencen. (Foto: Poul Horsbøl)
 

1 af 2 Billunds målmand listede sig med frem på hjørne. (Foto: Poul Horsbøl)
2 af 2 Den kloge regnelærer havde luret kampen. Men han tog fejl. (Foto: Poul Horsbøl)