Røg i kvartfinalen sidste år - nu på vej igen

Flot spil: Løjt Kirkeby er klar til at skabe skolefodbold-eufori igen

De sidste instrukser gives. Foto: Ove Sørensen
De sidste instrukser gives. Foto: Ove Sørensen

Drengene fra Løjt Kirkeby Skole satte sig straks fra kampens start på begivenhederne, da de mødte Hærvejsskolen.

Se kampfakta her

Havde fart på
De var tæt på flere gange, men kun lige ved og næsten. En af de bedste fra Løjt Kirkeby var Peter Friis, som er en hurtig og veloplagt spiller, der flere gange var ved at overspille Hærvejsskolens forsvar med sin hurtighed. Oplægget kom i flere tilfælde fra en godt spillende Asbjørn Holm-Poulsen. Asbjørn havde øje for sine medspillere med lækre afleveringer til følge. Men her viste Hærvejsskolen at have rimelig styr på modstanderens angribere.

Stjerne fra forsvaret: Sjovt at være målscorer

Det blev mere lige
Efterhånden blev kampen mere lige mellem holdene, og Hærvej havde også sine chancer.

Man skulle hen til kampens 25. minut, før det første mål faldt, og det var til Løjt Kirkeby ved en fortræffelig aflevering til Peter Friis, som udnyttede blottelsen i Hærvej-forsvaret til at gøre det til 1-0 til udeholdet. Denne stilling holdt sig til pausen.

Klasse-keeper Jessica

Mia på banen
I anden halvleg satte Hærvej Mia Sieljacks ind som højre bak, og den opgave løste hun meget overbevisende. Hun var hverken imponeret eller nervøs ved at skulle spille med drengene. Nærmere tværtimod. Hun spillede en super kamp.

I anden halvleg skiftede kampen karakter, og begge hold mistede en smule koncentration, indtil slutningen af kampen, hvor holdene kom op i tempo, og der opstod flere rigtige gode chancer i begge ender af banen.

TV: Intens dyst fik sen afgørelse

Hærvejs 10'er havde mange gode aktioner og mange nærkampe med Løjt Kirkebys forsvar. Det samme med Rasmus Andersen fra Hærvej.

God i forsvaret
Hos Løjt Kirkeby var stopperen Thore Agertoft en god ankermand med godt overblik. Han dirigerede sine medspiller i forvaret på fortræffelig vis.

Der var mange elever fra Hærvejsskolen til stede, som forsøgte at hjælpe deres kammerater inde på banen, men lige meget hjalp det, for i slutminutterne øgede Løjt Kirkeby til slutresultatet 2-0. Målscoren var her Paowalis Klengkhan på et meget vel udført oplæg fra de bagerste rækker.

Kampen blev spillet i et rigtig godt tempo og med en god boldforståelse fra begge hold.

TV: Brændende Bawi