Samba-rytmer var ikke nok

Brasiliansk islæt: Arielie spillede med drengene

Brasilianske Arielie Crisatina da Silva spillede med drengene. (Foto: Ove Sørensen)
Brasilianske Arielie Crisatina da Silva spillede med drengene. (Foto: Ove Sørensen)

Høje Kolstrup Skole startede med at have en pige på holdet, hvilket de øvrige spilere på holdet fandt helt naturligt, da hun var absolut kvalificeret til at spille med. Træneren fandt, at hun spillemæssigt var på lige fod til at spille fodbold som drengene.

— Hun er brasilianer, så hun kan måske også bidrage med lidt samba-rytmer til holdets spil, fortalte holdets træner.

Se kampfakta her

Hun gjorde en god figur rent spillemæssigt, men fysisk kunne hun ikke hamle op med et fysisk stærkt forsvar hos Løjt Kirkeby-drengene.

Løjt Kirkeby Skole havde et godt sammenspil kæderne imellem og de satte sig fra kampens start på spillet. I det tredje minut faldt det første mål til Løjt og minuttet efter faldt målet til 2-0. Kort efter blev det også 3-0. Og Løjt-drengene havde ikke tænkt sig at tage foden af gassen. De scorede yderligere tre gange, så stillingen var 6-0 ved pausen.

Vådt og koldt ved dagens kamp. (Foto: Ove Sørensen)
Vådt og koldt ved dagens kamp. (Foto: Ove Sørensen)

Se også: Tryllepulver i sokkerne

Imponerende mandskab
I anden halvleg tog Fredrik Lundgård fat og scorede tre gange i træk så stillingen var 9-0 til Løjt, inden Søren Bjerregård og Emil Egholdt gjorde det til 10-0 og 11-0, som blev kampens resultat.

Det var tydeligt, at Høje Kolstrup Skole havde problemer med at få bolden væk og fysisk havde problemer med at følge de rapfodede spillere fra Løjt, hvor man bemærkede Søren Bjerregård havde en god spilforståelse og kunne holde på bolden samt drible fra sin modstander.

Se også: Cool comeback

Se også: Rugbrød, bananer og varmecreme

Endvidere var der Fredrik Lundgård, Jonas Madsen og Thomas Eirdorff. Men holdet virkede meget homogent. Den eneste man ikke så meget til var målmand Niclas Lindholt, der var ikke meget han havde at lave, dertil var forsvaret for godt sammentømret.

På Høje Kolstrup Skole bemærkede man Hisham Al-Mousawi, som forsøgte at lukke modstanderens forsvar op, men som mere eller mindre ene mand, var det dømt til at mislykkedes.

På trods af trængselstider for Høje Kolstrup, blev det bemærket, at tonen og hvorledes man tiltalte hinanden var positiv, selvom man fik tæsk, men mod et bedre hold, er det ingen skam at tabe.