Semrau snuppede sejren

Suveræn sejr: Der blev sparket kasser ind i fredagens opgør

Der var klasseforskel i kampen, hvor Gråsten Skole dominerede. (Foto: Ove Sørensen)
Der var klasseforskel i kampen, hvor Gråsten Skole dominerede. (Foto: Ove Sørensen)

Fredag tog pigerne fra Gråsten Skole imod Broager Skoles piger.

Gråsten Skole overtog fra kampens start initiativet og lod ikke Broager komme ind i kampen.

Med anføreren Cathrine Semrau i spidsen blev kampen reelt afgjort indenfor de første 10 minutter. Derefter var der aldrig tvivl om kampens udfald.

Se kampfakta her.

Se også: Smal sejr

Der var tale om spil mod ét mål i kampen. (Foto: Ove Sørensen)
Der var tale om spil mod ét mål i kampen. (Foto: Ove Sørensen)
 

Et niveau over de andre
Cathrine Semrau var i særklasse og en nydelse at se på en fodboldbane. Hun spillede med overblik, hurtighed og var her, der og alle vegne. Det virkede dog ikke overdrevent på medspillernes bekostning. Hun forstod herudover at spille sine medspillere med omtanke.

Det er en spiller – hvis hun selv vil og med den rette instruktion og træning – vil kunne drive det vidt og derfor en spiller, vi vil se fremover indenfor kvindefodbold.

Se også: Kneben sejr i herrefight

Masser af kampånd
Broager Skole kæmpede alt, hvad de havde lært. Det var godt at se den ånd, der herskede på holdet. I modgang forsøgte man at bevare håbet og opildne hinanden til at yde det bedste.

Gråsten Skole tog sejren 11-0 og møder i næste runde Nordals Skolen.