Sikkert videre

Kæmpede bravt: Værterne spillede en flot kamp og gav aldrig op

Arkivfoto. Foto: Henrik Schou
Arkivfoto. Foto: Henrik Schou

Augustenborg Skole havde stadig håb efter drengenes nederlag. Deres piger skulle nemlig møde Dybbøl-Skolen.

Se kampfakta her.

Se også: Tre hattrick i massakre

Kom godt fra start
Pigerne startede i modsætning til drengene med et brag. Men desværre gik der heller ikke lang tid, før modstanderne scorede.

I samarbejde med sit hold fik Cecilie Plehn scoret kort tid inde i kampen til 1-0 til Dybbøl-Skolen.

Der gik heller ikke lang tid, før medspilleren Ida Jepsen scorede til 2-0. Men værterne kæmpede og kæmpede. De gav ikke op.

Men Cecilie Plehn kunne ikke holde sig fra målet og skød det tredje mål i hus lige op til pausen.

Se også: Oppe mod overmagten

Et skuffet hjemmehold
Anden halvleg blev fløjtet i gang, og pigerne fra Augustenborg Skole kæmpede hårdt. Men hele tre piger fra hjemmeholdet blev skadet i anden halvleg. Så de sidste 15 minutter havde de ingen udskiftere. Det resulterede i endnu et mål til gæsterne, hvor Lærke Voigt fik scoret sig et flot mål.

Så hverken vejret eller kampen var en fornøjelse for de skuffede piger fra Augustenborg.

Derfor måtte Augustenborg Skole vinke farvel til Ekstra Bladet Skolefodbold i denne sæson, men de ønsker held og lykke til både Nordals Skolen og Dybbøl-Skolen, som begge er videre til næste runde.

Dette referat er skrevet af en elev fra Augustenborg Skole, da der ikke var en referent fra DBU til stede.