Skarpheden manglede

Tæt affære: Måtte afgøre løjerne fra pletten

Der blev kæmpet til det sidste, men kampen måtte afgøres fra pletten. Foto: Hans Erik Nielsen
Der blev kæmpet til det sidste, men kampen måtte afgøres fra pletten. Foto: Hans Erik Nielsen

Dette opgør blev en meget tæt affære. De to hold stod godt til hinanden, og der blev kæmpet om hver en bold.

Se kampfakta her.

Blev straffet på straffe

Bolden ville ikke ind
Det var dog hjemmeholdet fra Gjellerup Skole, som var mest angrebsivrige, og det var også dem, der havde flest skud på mål. Der var enkelte scoringsmuligheder til gæsterne, men ind ville bolden ikke, eller også stod Snejbjerg Skoles glimrende målmand Simon Holm i vejen.

Gæsterne fra Snejbjerg stod godt i forsvaret, men der var ikke så mange angribere, der kunne ramme målet, så derfor sluttede det 0-0, og vi måtte ud i endnu en straffesparkskonkurrence for at få afgjort løjerne.

Gjellerup Skole blev ellers reduceret til ti mand allerede efter 3 minutters spil, idet Markus Jansen fik ti minutter for at stoppe et lovende angreb, men det forstod Snejbjerg Skole heller ikke at udnytte. Efter 43 minutters spil følte Snejbjergs Frederik Madsen sig snydt for et straffespark, men dommerens fløjte var tavs.

Var stærkest i rivalopgør

Afgørelsens time
I straffesparkskonkurrencen viste Snejbjerg Skole sig at være bedst, idet holdet scorede på de første fire spark, og da Gjellerup brændte to ud af fire spark, var kampen afgjort med en samlet sejr på 4-2 til Snejbjerg Skole.

Efter kampen sagde Snejbjergs målmand Simon Holm:

- Vi var ikke uheldige med at vinde denne kamp, men vi kæmpede godt alle mand. Det er bare fedt at være med i denne turnering, og nu bliver det spændende, hvem vi skal møde i næste kamp.

Gjellerup Skoles anfører Laurits Eskildsen sagde efter kampen:

- Vi havde fortjent at vinde, men vi kunne bare ikke få bolden forbi Snejbjergs målmand. Vi havde de fleste chancer blandt andet skud på stolpen, men ind ville bolden ikke, og det er jo altså målene, der tæller.

Dermed fulgte drengene fra Snejbjerg op på pigernes sejr. I næste runde skal Snejbjerg møde vinderen af Aulum Byskole og Engesvang Skole.