Smal sejr

Gik til vaflerne: Drengene spillede en flot kamp, hvor hjemmeholdet sikkert kørte sejren hjem

Der blev gået til i opgøret. (Foto: Per Hansen)
Der blev gået til i opgøret. (Foto: Per Hansen)

På en meget fin og solbeskinnet dag var vi på kunststofbanen ved Snejbjerg Skole for at se en kamp mellem hjemmeholdet og Præstelundskolen fra Brande.

Træner: Du vasker selv tøjet

Det var en kamp, der også havde trukket mange tilskuere.

Der var stor opbakning på lægterne. (Foto: Per Hansen)
Der var stor opbakning på lægterne. (Foto: Per Hansen)
 

Kampen startede med et lille overtag til hjemmeholdet. De kom også til et par store tilbud, men da det ikke lykkedes at omsætte dem i mål, kom Præstelundskolen med i kampen.

De spillede en god gang fodbold. De havde sikkert af deres træner fået den besked:

— Spil med dem og undgå alt for meget nærkamp, for der mangler vi lidt rugbrød-

Som sagt så gjort. Snejbjerg Skole havde store problemer med at komme til at spille deres spil.

Cool comeback

Det, som de havde fået at vide af deres træner:

— Mere energi i det drenge, så kommer det!

Se kampfakta her.

Så faldt målene
Vi nåede til pause af en meget velspillet kamp, hvor de to hold var godt indstillet på hienanden.

Anden halvleg startede, som første sluttede. Præstelundskolen fik et par afbud meget sent, men tog Phillip Øllgaard med.

Det viste sig at være en meget god ide, da han spillede en brandkamp.

Efter 12 minutter i anden halvleg fik Rasmus Mortensen pludselig bolden midt for mål omkring straffefeltet.

Han tog et træk, og bolden lå i målet.

Som Rasmus selv sagde:

— Det er i orden, at jeg starter ude. Så er de andre lidt trætte, når jeg kommer ind. Det giver mig den plads, jeg skal bruge.

Fik overtaget
Efter denne scoring overtog hjemmeholdet mere og mere af kampen.

Efter yderligere 10 minutter dukkede en spiller op, som ikke havde vist sig meget i kampen.

Nicklas Villadsen sparkede et mål  på langskud ind efter at have afdriblet to mand. Den blev fra 35 meter trukket efter en snor op i det modsatte målhjørne uden en chance for keeperen.

Der blev til slut scoret endnu en gang ved Victor Jespersen således, at resultatet blev 3-0 til Snejbjerg.

En af kampene i kampen var, at træneren hos hjemmeholdet sidste år var træner for udeholdet sammen med udeholdets nuværende træner. Man kunne tydeligt se, at der var lagt taktik ud fra et godt kendskab de to trænere imellem.     

De to trænere kendte hinanden særdeles godt. (Foto: Per Hansen)
De to trænere kendte hinanden særdeles godt. (Foto: Per Hansen)