Spænding til det sidste

Tæt på: Blåbjerg-pigerne var tæt på at levere et fornemt comeback, men det blev ved lige ved og næsten

Næsbjerg har netop bragt sig foran med 1-0. (Foto: Leif Sønderskov)
Næsbjerg har netop bragt sig foran med 1-0. (Foto: Leif Sønderskov)

Pigerne fra Blåbjerg Skole var med for første gang i mange år. I dette års skolefodboldturnering lagde de ud med et opgør mod Næsbjerg Skole.

Se kampfakta her.

Kampen blev en meget lige affære, hvor piger fra Blåbjerg gik uimponeret ind til opgaven. Spillerne fandt hinanden godt på hele banen, men pigerne kunne ikke score.

Derimod havde Næsbjerg en helt anden spillestil. Når de fik styr på bolden, vidste de, at deres frontløbere Sofie Callesen og Rikke Schultz, kunne løbe fra deres oppassere. Det var det, der gjorde udslaget. Bolde i dybden til de skarpe angribere, og så stod det 2-0 til Næsbjerg ved pausen.

De grønne fra Blåbjerg havde meget spil, men det rakte ikke til sejr. (Foto: Leif Sønderskov)
De grønne fra Blåbjerg havde meget spil, men det rakte ikke til sejr. (Foto: Leif Sønderskov)

Se også: Hæsblæsende afslutning

Spændingen tilbage
Men dårligt var anden halvleg skudt i gang, før Cecilie Schlüter reducerede til 2-1 og nu var der igen spænding om udfaldet.

Men så kom der igen en hurtig omstilling midt i halvlegen, som sendte Næsbjerg-pigerne på sejrskurs. Med 3-1 så langt inde i kampen, måtte det ikke glippe.

Og så var det alligevel tæt på at gøre det. For fem minutter før tid reducerede Kea Deibert. Afslutningen blev dermed spændende, men hjemmeholdet formåede ikke at udligne. Det sluttede derfor med en 3-2-sejr til Næsbjerg-pigerne.