Store ambitioner

Fuld fart: Der væltede særligt mål ind i de sidste minutter af kampen

Der blev kæmpet om hver eneste bold. Foto: John Jacobsen
Der blev kæmpet om hver eneste bold. Foto: John Jacobsen

Gæsterne fra Tjæreborg Skole havde stor rutine på trænersiden i kampen imod Fortunaskolen, Gørdig, idet Kasper Køhlert stod ved roret. Kasper har været professionel i den hollandske 3. liga, hvor han har spillet et halvt års tid – og siden slider på Vardes DS hold.

Kasper er desuden søn af Morten Køhlert, som dog aldrig nåede helt så langt, men spillede i ØB Esbjerg, EfB og Tjæreborg, men på JS niveau. Herudover har Kaspers lillebror spillet i Liverpool, men nu i på Island. Så det var en træner som ved, hvad der skal til.

Holdet nåede sidste år til tredje runde, hvor holdet røg ud.

– Det er første mål i år at nå længere. Mit mål for holdet er, at de skal nå længere end tilfældet var for mig, da jeg i sin tid var med.

- Her nåede vi helt frem til kredsfinalen, så der er stadig et stykke vej. Dengang var i øvrigt også Lasse Vigen, som nu spiller på Brøndbys superligahold, en del af holdet.

Se kampfakta her.

Fem på stribe

Pres på hjemmeholdet
Gæsterne var meget opsatte på sejr og satte sig da også på spillet fra kampens start. Efter bare et par minutters spil var gæsterne lige ved, men hver gang nåede målmanden at gribe ind.

Efter otte minutter var det Simon Clausen, som udplacerede målmanden og scorede helt ude ved den ene stolpe.

Efter 14 minutter var det igen Simon, som var alene igennem, men bolden strøg lige forbi målet. Fem minutter senere blev det 2-0, og igen var det Simon, som slap fri i feltet og fik afsluttet uden chance for en godt kæmpende målmand Oskar Hansen.

Fuld fokus. Foto: John Jacobsen
Fuld fokus. Foto: John Jacobsen

TV: Tog sejren med hjem

Kæmpede bravt
Vi gør, hvad vi kan, sagde hjemmeholdets træner Kristian Bro, som også var på linjen forleden dag, da pigerne fra Gørding måtte forlade turneringen.

Ekstra Bladets udsendte spurgte træneren, om ikke han var bange for at blive fyret, hvis det blev til endnu et nederlag i denne kamp.

- Nej, egentlig ikke, sagde Kristian Bro.

- Jeg syntes, vi gør det optimale med holdet. Jeg håber også, ledelsen kigger på de betingelser, vi spiller under. Så jeg går fortsat med oprejst pande og håber, vi kan gøre det lidt bedre næste år. Selvfølgelig igen med mig som træner.

Mange gode dueller. Foto: John Jacobsen
Mange gode dueller. Foto: John Jacobsen

Kæmpede imod

Blev presset i bund
Jonas kunne ikke helt forstå, hvorfor angrebet faldt så langt tilbage på banen.

- Jamen det er jo fordi, vi bliver presset så langt tilbage på banen, sagde Kristian.

Jonas var dog fuld af forventning om, at holdet kunne vinde.

- Vi kan godt vende kampen, hvis vi kan få spillet til at glide, sagde Jonas.

Stillingen forblev 2-0 ved pausen, hvilket hjemmeholdet kunne være mest tilfredse med.

I 35. minut havde udeholdet igen tre gode chancer for at øge scoringen, men hver gang ramte bolden stolpen, overliggeren, inden bolden strøg forbi målet.

Efter 40 minutter var det en af kampens store spillere Anders Johannessen, som fik lokket målmanden ud af sit mål og efterfølgende lobbede bolden i mål 3-0.

To minutter senere var det igen Simon, som efter en god målmands redning fulgte bolden godt op til 4-0.

Kørte modstanderen over

Hurtige mål
Nikolaj Friis blev herefter taget ud, efter at han havde klaget over ondt i ryggen.

- Er det fordi dine mange brændte chancer sidder og nager dig, at du ønsker at komme ud? lød det fra træneren Det svarede Nikolaj igen på.

- Men omvendt så kan det måske gavne holdet, at vi nu kan få scoret nogle flere mål, sagde træner Kasper Køhler, og det fik han ret i.

I løbet af tre minutter strøg bolden i mål fire gang. To scoringer af Anders Johannesen, en af Frederik Nielsen og Anders' fjerde scoring.

Så en fortjent sejr på 8-0 til Tjæreborg, omend den var lidt for stor. Men et godt kæmpende hjemmehold havde stor ære af kampen.

Dog måtte man erkende, at fysikken var afgørende, idet Tjæreborg primært består af spillere fra 9. klasse i modsætning til hjemmeholdet, som primært er 7. klasse spillere. Men Gørding må roses for aldrig at give op. Holdet gjorde, hvad de kunne, men det var blot ikke nok i dette opgør.