Storm skabte uro

Trak fra: Kort efter pausen var der ikke tvivl om kampens udfald

Gæsterne pressede på fra start. Foto: Henry Graversen
Gæsterne pressede på fra start. Foto: Henry Graversen

Der var lagt op til et spændende opgør mellem Kongsbjergskolen og Bække Skole.

Kongsbjergskolen havde fra start en massiv opbakning på lægterne.

Se kampfakta her.

Se også: Kongerne leverede

Smal føring
Bække Skole lagde et meget tungt pres på gæsternes mål fra start. Allerede i det tredje minut var der fare på færde, da Josefine Kristensen skød på mål. Men skuddet blev pareret til hjørnespark.

Der gik dog kun små tre minutter mere, og så kom det første mål til Bække Skole. Signe Sognstrup kunne efter klumpspil sætte bolden i nettet helt oppe i hjørnet. Skuddet var ikke til at tage for Kongsbjergskolens målmand Camilla Hald.

Presset fortsatte, og der blev skudt fra alle kanter. Blandt andet skød Zuzanna Wojciechowska lige forbi målet fra højre side.

Værterne havde enkelte modangreb, som endte med hjørnespark. Men det var klart Bække Skole, som var dominerende. Især Kirstine Storm var en kilde til evig uro. Kirstine Storm lå hele tiden fremme på offside-grænsen og havde flere muligheder inden pausen. men uden held.

Både Kirstine Storm og Josefine Kristensen havde før denne kamp fundet vej til målet. I første kamp scorede Josefine to mål, og i anden kamp scorede Josefine to, mens Kirstine scorede et enkelt i sejren på 5-1 mod Højmarkskolen.

Der var stor opbakning til hjemmeholdet på sidelinjen. Foto: Henry Graversen
Der var stor opbakning til hjemmeholdet på sidelinjen. Foto: Henry Graversen
 
Se også: Kongerne slog til

Sømmet i kisten
I pausen blev der for Bække Skole holdt peptalk af træneren. Nu skulle der angribes og forceres. Man må sige, at pigerne havde hørt efter.

De kom med stormstyrke efter fløjtet. Katrine Storm scorede såvel til 2-0 og 3 -0, inden der var gået fire minutter af anden halvleg. Kampen var reelt afgjort her.

Den første scoring var på et kontraangreb, mens Katrine løb fra forsvaret ved det næste mål.

Der opstod mange sjove og farlige situationer i Kongsbjergskolens straffesparkfelt. Blandt andet i forbindelse med flere hjørnespark fra højre side.

Der blev dog stadig kæmpet og fightet fra hjemmeholdets side. Anfører Maia Holm gik forrest og fik tilkæmpet sig et straffespark i kampens 43. minut. Hun valgte selv at skyde, og den gamle spådom om, at man ikke selv skal tage et straffespark, gik desværre i opfyldelse. Skuddet blev klaret af Bække Skoles målmand.

Kampens tre prisvindere. Foto: Henry Graversen
Kampens tre prisvindere. Foto: Henry Graversen

Minuttet efter det brændte straffespark blev det 4-0. Josefine Kristensen afsluttede et flot kontraangreb med scoring. Samme spiller lukkede og slukkede kampen med et knaldhårdt spark fra venstre side til stillingen 5-0 til Bække Skole.  

KAMPFAKTA:

Resultat:
Kongsbjergskolen - Bække Skole, 0-5

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Kirstine Storm, Bække Skole
Sofie Sundahl, Kongsbjergskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Maia Holm, Kongsbjergskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere