Teknikerne stjal showet

Svær bane: Teknikerne løb med opmærksomheden, selvom banen ikke indbød til teknisk fodbold

Kirkeskolen er klar til næste runde i turneringen. (Foto: Per Hansen)
Kirkeskolen er klar til næste runde i turneringen. (Foto: Per Hansen)

Klar til kamp i silende regn på Skjern Stadion. For knap en måned siden blev græsset på stadion sprøjtet med roundup, så der er to store områder midt på banen, hvor der ikke er græs. Regnen og de bare pletter gjorde banen meget svær at spille på. Men drengene klarede det godt alligevel.

Se fakta om kampen her.

Den lille tekniker
Drengene fra Kirkeskolen og Spjald Skole stod godt til hinanden fysisk. Men det var to teknikere, der skilte sig ud og lyste op. Én fra hvert mandskab. Imponerende nok går de begge kun i 7. klasse, men de fik bevist, at fysisk styrke ikke er alt i fodbold.

Mikkel H. viste sig flot frem for udeholdet. Han spillede en god kamp på midten af banen, hvorfra han fandt sine medspillere med gode, dybe afleveringer. De blev desværre for Mikkel og co. misbrugt. Det siger resultatet 10-0 til hjemmeholdet alt om.

Se også: Semrau snuppede sejren

Se også: Smal sejr

Gang i målfesten
Kirkeskolens målfest startede efter knap otte minutters spil, da Rene Madsen sendte bolden i nettet. Spjald Skoles keeper Jacob N. stod en fremragende kamp, men måtte desværre lade sig udskifte efter en redning. Et hændeligt uheld, hvor han stødte sammen med en modspiller, gav ham en skulderskade. Han fik fairplay-håndklædet for sin indsats.

Hos hjemmeholdet var der særligt to profiler, der sprang i øjnene. Høg var med sine fem scoringer banens bedste. Han ikke bare scorede, han fordelte også spillet og udnyttede at regnen styrtede ned kampen igennem. Den anden var Marcus Maabjerg. Lille af statur, men en storspiller i svøb. Han har et fantastisk overblik og fik fidusbamsen for sit hold.

Kirkeskolen snuppede en sejr på 10-0 og skal møde vinderen af Præstelundskolen og Lind Skole i næste runde af verdens største skolefodboldturnering.

Se også: Kneben sejr i herrefight

Se også: Krudt og kynisme

1 af 2 Spjald Skole gjorde en god figur i kampen. (Foto: Per Hansen)
2 af 2 Kirkeskolen er klar til næste runde i turneringen. (Foto: Per Hansen)