TV: 22-0: Ny spiller i front på topscorerlisten

Skæmmende styrke: Vitaskolens drenge har nu en målscore på 57-1

Hjemmeholdet var presset i bund fra start til slut. Foto: Henning Bruun
Hjemmeholdet var presset i bund fra start til slut. Foto: Henning Bruun

Kampen imellem Vitaskolen og Agerbæk Skole blev afviklet på en regntung bane. Der kom en stille og silende regn det meste af kampen.

Hjemmeholdet kom til opgøret med en 13-0 sejr i bagagen, mens udeholdet havde vundet 3-2 i deres seneste kamp.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Havde styr på sagerne

Pressede igennem
Alle spillere virkede dog klar fra start. Det begyndte med et kraftigt pres på hjemmeholdets mål, hvor angreb efter angreb bølgede frem. Men hjemmeholdet forsvarede sig godt, og i målet stod Victor Hansen virkelig godt og havde flere gode redninger hele kampen igennem.

Efter 10 minutter måtte værterne dog indkassere kampens første scoring.

Hjemmeholdet kæmpede bravt, men var ikke rigtig i stand til at komme frem til de store chancer, men måtte i stedet se gæsterne score med korte mellemrum.

Victor Hansen leverede mange fine redninger for hjemmeholdet. Foto: Henning Bruun
Victor Hansen leverede mange fine redninger for hjemmeholdet. Foto: Henning Bruun
 

Et par scoringer skal fremhæves. Eksempelvis da Mads Zaar efter 18 minutters spil flot afdriblede hjemmeholdets forsvar og målmand Victor Hansen, hvorefter han kunne score i et tomt mål.

Se målet her:

Skulle starte fra nul
Det var også et smukt mål, da Rene Andersen scorede på en flot helflugter fra ca. 19 meters afstand.

Pausestillingen blev 9-0.

I pausen udtalte hjemmeholdets træner Johnny Erichsen:

- Vi er godt nok voldsomt bagud, men gå nu ind til anden halvleg og lad som om, vi starter fra nul. Kæmp det bedste, I har lært.

Der var god stemning i pausen hos værterne trods alt. Foto: Henning Bruun
Der var god stemning i pausen hos værterne trods alt. Foto: Henning Bruun
 

Se også: TV: Snuppede smal sejr

Helt i front
Det gjorde drengene, og de kom da også frem til et par muligheder i form af spil to-tre gange foran gæsternes mål og et par hjørnespark, men tættere på kom de ikke.

De måtte bare sande, at de var oppe mod overmagten, for scoringerne fortsatte hele anden halvleg til slutresultatet 22-0.

Se dog en af Victor Hansens fremragende redninger her:

Selvom resultatet var overbevisende, skal alle drengene og ikke mindst hjemmeholdets drenge have ros for en fair afvikling af kampen.

Gæsternes Christian Hassing hamrede hele fem mål ind i opgøret. Med de fem mål skyder han sig direkte i front af drengenes topscorerliste med 15 mål i alt. Følg med her på siden om se, hvor længe Christian kan holde sig på toppen.

1 af 2 Victor Hansen kæmpede bravt i målet. Foto: Henning Bruun
2 af 2 Hjemmeholdet var presset i bund fra start til slut. Foto: Henning Bruun
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen