TV: Afgjort fra pletten

Målløs: Kampen endte 0-0 i ordinær tid og måtte i straffe

Kampen var underholdende trods manglende mål. Foto: Henning Bruun
Kampen var underholdende trods manglende mål. Foto: Henning Bruun

Torsdag tog Ølgod Skole imod Næsbjerg Skole.

- Det er vores første kamp, og vi har glædet os helt vildt. Det hele er lidt usikkert, for vi kender ikke hinanden så godt, og vi kender slet ikke Ølgod, men vi tager en kamp ad gangen og håber, vi når langt. Vores hold består primært af spillere fra Næsbjerg og Vardes U-15 hold, sagde Julie Pedersen inden kampen.

Se kampfakta her.

Se også: Løjt fløj højt

Målløst
Værterne, som i første halvleg havde medvind, pressede hårdt på fra kampens start. Allerede efter tre minutter fik de tilkendt et indirekte frispark på kanten af målfeltet, idet målmanden samlede bolden op, der var blevet spillet af en medspiller. Men den store chance gav ikke gevinst i form af mål.

Det var tydeligt, at gæsterne have større spilforståelse, og de kom frem til rigtig mange afslutninger. Men langt de fleste gik forbi mål, og resten tog hjemmeholdets målmand sig af.

Første halvleg endte målløs.

Næsbjerg Skoles målmand Mathilde Lund. Foto: Henning Bruun
Næsbjerg Skoles målmand Mathilde Lund. Foto: Henning Bruun

Se også: Energimål grundlagde sejr

Straffesparkskonkurrence
- Jeg rørte ikke bolden i første halvleg, så det var lidt kedeligt, men på sin vis er det jo også godt, for det viser jo, vi dominerer kampen, sagde gæsternes målmand Mathilde Lund.

Anden halvleg startede lidt mere jævnbyrdigt, måske fordi værterne nu havde lidt modvind. Men så tog presset fra Næsbjerg Skole til og resulterede blandt andet i tre hjørnespark inden for to minutter, men stadig uden scoring.

I løbet af anden halvleg havde udeholdet stadig en massiv overvægt i spillet og flere nærgående forsøg, men Cicilie Graversen i målet klarede sig godt.

Det hele endte målløst, hvilket betød straffesparkskonkurrence. Ølgod Skole brændte to forsøg ud af fire, og Næsbjerg Skole brændte ét forsøg ud af fem. Det betød, at Næsbjerg Skole vandt 4-2, og Ølgod Skole sparkede ikke deres sidste spark.

Se én af scoringerne fra straffesparkskonkurrencen: