TV: 'Bedste kampe nogensinde'

Handler om at være med: Bastian Agergaard glemmer aldrig de fede kampe

Bastian Agergaard har nydt at være med i Ekstra Bladet Skolefodbold. Foto: Kurt Nedergaard
Bastian Agergaard har nydt at være med i Ekstra Bladet Skolefodbold. Foto: Kurt Nedergaard

- Alle taler om det på skolen. Det giver gnist og gejst. Det har været en fuldstændig vild oplevelse at spille med. Det har været de bedste fodboldkampe, jeg nogensinde har spillet, sagde Bastian Agergaard efter kampen, selvom det blev hans sidste.

Der var stor opbakning til Lundgårdskolen, da de tog imod Præstelundskolen i 5. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

For første gang i denne sæson havde de øvrige elever fået lov til at komme ud og overvære kampen og heppe på deres kammerater.

Inden kampen havde Lundgårdskolen en målscore på 15-2, mens Præstelundskolen havde scoret 21 mål og lukket to mål ind. Så på papiret var det to hold med gode defensiver, der var klar til kamp.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Give gav ikke nok

Hurtig føring
Inden kampen var Præstelundskolens målmand Rasmus V. meget selvsikker:

- Det kommer til at gå godt i dag. Vi har slået dem i en klubkamp allerede. Vi vinder 3-1.

Lundgårdskolen pressede på fra kampens start for at få overtaget på midtbanen. Men allerede efter tre minutters spil havde gæsterne en hurtig omstilling, og Nicolai Arvad løb fra sin nærmeste modstander. Med et fladt skud sendte han bolden i kassen og bragte gæsterne foran 1-0.

Værterne pressede på med offensivt spil. Daniel Kortbæk lå hele tiden og lurede, og han brugte sin fysik godt. Shoaib Safi forsøgte at presse udeholdets forsvar, og ligeledes var Rasmus Jensen tændt. Han havde et forsøg, hvor han tørrede to modspiller og ramte ydersiden af stolpen.

Gæsternes forsvar var påpasselige og stod godt. Rasmus Lorensen viste stort overblik, brød ind på de rigtige tidspunkter og skilte sig godt af med bolden. Også Lucas Arvad viste stor autoritet i bagkæden og var sikker i sit spil.

Værterne havde opbakning på sidelinjen for første gang. Foto: Kurt Nedergaard
Værterne havde opbakning på sidelinjen for første gang. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: Fik en på ballen

Måtte tage en pause
Efter 20 minutters spil sendte Præstelundskolens Rasmus Christensen et indlæg ind i feltet fra venstre side. Her steg Nicolai Arvad til vejrs og med hovedet dirigerede bolden i mål til 2-0 til gæsterne.

Rasmus Christensen har været en farlig herre i denne sæson. Indtil videre har han scoret syv mål, hvor fire af dem faldt i 16-0-sejren mod Balle Friskole.

Kort efter måtte den dobbelte målscorer Nicolai Arvad lade sig udskifte med en skadet tommelfinger.

Det er sjældent, man ser en markspiller gå ud på grund af en dårlig tommeltot, men Nicolai sagde:

- En modspiller løb ind i mig og ramte min tommeltot. Det gør så forfærdeligt ondt, så derfor har jeg brug for en pause.

Han kom dog på banen igen i de sidste ti minutter af kampen.

Lundgårdskolens Shoaib Safi slap fri inden pausen og havde muligheden for at reducere. Men Rasmus V. i målet kom god ud og fik reddet.

Nicolai Arvad viser, hvor mange mål han fik scoret i kampen. Foto: Kurt Nedergaard
Nicolai Arvad viser, hvor mange mål han fik scoret i kampen. Foto: Kurt Nedergaard

Se også: TV: Enmandshær var ikke nok

Øgede føringen
I pausen fik Lundgårdskolens drenge besked på at arbejde sammen.

- Det behøver ikke at se smart ud. Hold linjen i forsvaret. Vi er kun bagud 2-0, og vi har 30 minutter endnu. Vi kan godt spille lige op med dem, sagde Thomas Jakobsen.

Det var Præstelundens Jonas Munkholm, der havde anden halvlegs første chance. Men Bastian Agergaard i værternes mål kom godt ned i benene og fik reddet forsøget.

Præstelundskolen var mere styrende og fik mere af spillet. De var tændte og viste, at de ville vinde kampen.

De kom også foran 3-0, da Jonas Munkholm langt ude fyrede kanonen af og kanonerede bolden i kassen.

Det var også Jonas Munkholm, der øgede til 4-0 med et godt spark.

Angriber Rasmus Christensen havde muligheden for at bringe gæsterne foran med fem, med hans forsøg gik langt over mål. Det var ikke Rasmus' dag, da han manglede skarpheden og fik ikke noget ud af anstrengelserne i front.

Se også: TV: Fik revanche

Mistede modet
Det var som om, at gassen var gået ud af ballonen hos hjemmeholdet, selvom tilskuerne blev ved med at heppe og komme med tilråb.

Spillerne manglede den gnist, som de havde haft i de foregående kampe.

De fik dog pyntet på resultatet, da Simon Persson var trukket med frem fra forsvaret og fyrede et langskud afsted. Han sendte bolden i nettet til slutresultatet 4-1 til gæsterne.

Dermed sluttede Lundgårdskolens deltagelse i Ekstra Bladet Skolefodbold for denne sæson.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Lundgårdskolen - Præstelundskolen, 1-4

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Bastian Agergaard, Lundgårdskolen
Rasmus Lorensen, Præstelundskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Rasmus Jensen, Lundgårdskolen

Efter kampen sagde værternes målmand Bastian:

- Vi var godt indstillet inden kampen, men så scorer de på en omstilling. Da de har scoret et par mål, er det som om, at for hvert mål de scorer, mister vi modet mere.

- Det var ærgerligt, da tilskuerne endelig havde fået lov at komme ud at se kampen.

- Vi får ikke lukket ned. Vi har fine angreb, men får ikke scoret.

Han sagde også, at det har været rigtig sjovt at spille med i Ekstra Bladet Skolefodbold:

- Man har været fuldstændig vild hele ugen inden for at komme ud og spille, sluttede målmanden.

Hør et interview med Bastian efter kampen her:

Se også: TV: Erobrede kampen

Spændende at følge

Det bliver spændende at følge drengene fra Præstelundskolen i den næste kamp, hvor de enten skal møde Kibæk Skole eller sidste års vindere fra Vitaskolen.

Præstelunden har et godt og homogent hold, og i målet virker Rasmus V. sikker og rolig. Foran sig har han to stabile i Rasmus Lorensen og Lucas Arvad. På midtbanen arbejder Steen Voller, Lucas Munkholm og Omar fornuftigt.

Nicolai Arvad har skud i støvlerne, og hvis Rasmus Christensen får indstillet kanonen, kan han ryste ethvert forsvar.

Så har de Jonas Munkholm. Han har god boldbehandling, og med frække driblinger kan han sætte sine modstandere af. Så sparker han også på alt, hvad der rør sig.

Efter kampen fik vi følgende kommentar fra Præstelundskolens Rasmus Lorensen, der er 14 år og går i 8. klasse:

- Vi løber godt for hinanden, og vi udnytter vores chancer. Vi kæmper godt og står stabilt i forsvaret. Vores styrke er meget fart og god fysik, og så er de fleste med på klubholdet i BIF. Vi nåede til femte runde sidste år, hvor blev slået ud af Vitaskolen Esbjerg. Jeg tror, vi vinder den næste kamp.

Hør Rasmus fortælle om kampen og holdets styrker:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen