TV: Den snavsede pige

Fight: At kæmpe og at have mudder på kamptøjet hænger sammen

Jannie Jakobsen fightede af hele sit hjerte og det kunne man se på kampdragten. (Foto: Henrik Schou)
Jannie Jakobsen fightede af hele sit hjerte og det kunne man se på kampdragten. (Foto: Henrik Schou)

Det hører nok til sjældenhederne, at en lærer opfordrer sine elever til at snavse tøjet godt og grundigt til. Men det var ikke desto mindre det lærer for Kirkeskolen i Skjern, Ulrik Bagge, gjorde i pausen i pigekampen mod Præstelundskolen fra Brande.

Se kampfakta her

— Nu skal vi ikke gå ned, vi skal ikke herfra med en sæk. Vi er kun bagud med 2-0 og får vi scoret et hurtigt mål, vil det give nerver hos Brande-pigerne, lød pausetalen fra Ulrik.

— Og når vi er færdige med kampen skal vi alle ligne Jannie Jakobsen og vores tøj være ligeså snavset som hendes. Sådan kommer man til at se ud, når man virkelig kæmper for sagen, sagde Ulrik inden pigerne gjorde sig klar til anden halvleg.

Se også: Galleri: Præstelundskolen - Kirkeskolen

Der skulle mudder på pigernes bukser, ligesom der var på Jannies. (Foto: Henrik Schou)
Der skulle mudder på pigernes bukser, ligesom der var på Jannies. (Foto: Henrik Schou)

Banen var godt smattet, så der var rig mulighed for at få mudder på tøjet. (Foto: Henrik Schou)
Banen var godt smattet, så der var rig mulighed for at få mudder på tøjet. (Foto: Henrik Schou)
 

Men selvom pigerne fra Skjern blev mere og mere snavsede i tøjet hjalp det lige lidt – branditterne var simpelthen for stærke og vandt en sikker sejr på 3-1. Reduceringen ved Johanne Brarup kom først kort før tid.

Vender tilbage næste år
Kampen bedste detalje stod Brandes Mathilde Lindhardsen for, da hun kort før pausefløjtet hamrede et flot langskud i netmaskerne.  

Mathilde Lindhardsen (blå) scorede et flot mål. (Foto: Henrik Schou)
Mathilde Lindhardsen (blå) scorede et flot mål. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Massiv målfest

— Det var helt fortjent, at Præstelundskolen vandt i dag, lød det efter kampen fra den snavsede pige fra Skjern, Jannie Jakobsen.

— De var bedre sammenspillede end os og bedre i afleveringsspillet, men mange af os kan være med igen til næste år, så vi vender frygteligt tilbage til næste år, mente Jannie.

— I øvrigt et det vildt sjovt at være med til Skolefodbolden – ikke alene får vi fri fra skolen lød det med et smil fra Jannie, men man lærer også en masse nye piger at kende på tværs af årgangene, sluttede Jannie inden det tiltrængte bad.

Caroline Dalgas, anfører for Kirkeskolen, kæmpede også flot. (Foto: Henrik Schou)
Caroline Dalgas, anfører for Kirkeskolen, kæmpede også flot. (Foto: Henrik Schou)

Se interview med Præstelundskolens anfører Cecilie Buch:

1 af 3 Duel mellem de to anførere. (Foto: Henrik Schou)
2 af 3 Godt målmandsindgreb. (Foto: Henrik Schou)
3 af 3 Jannie Jakobsen fightede af hele sit hjerte og det kunne man se på kampdragten. (Foto: Henrik Schou)