TV: Enligt mål i gyser

Tog teten: Gråsten Skoles dominans på midtbanen var afgørende

Gæsternes glæde efter kampen var ikke til at overse. Foto: Henrik Schou
Gæsternes glæde efter kampen var ikke til at overse. Foto: Henrik Schou

Onsdag tog Aulum Byskole imod pigerne fra Gråsten Skole i kredsfinalen i Jylland Syd.

Inden kampen sagde Gråstens træner Mogens:

- Vi spiller 3-1-3-3. Vi har et super klogt forsvar, god energi og god fysik på holdet. Så har vi Isabell Jacobsen, der er en angriber, der gør alt det, man ikke forventer af en angriber. Hun er uortodoks i sit spil.

Netop Isabell Jacobsen spillede også en hovedrolle i kampen, der var den rene gyser. Hun scorede nemlig kampens eneste mål.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Kaptajnen i arbejdsraseri

Gode dueller
Fra målmand Caroline Franson lød det:

- Vi vinder med to-tre-nul. Vi har Caroline Nielsen til at ligge tæt på deres måldronning Ditte.

Der var mødt rigtig mange tilskuere op på Aulum stadion til kredsfinalen imellem to hold, der havde været stærkt spillende i det offensive spil.

Efter at stadionspeaker Polle havde præsenteret de to hold og budt de mange tilskuere velkommen til kampen, var alle klar til kamp.

Der var ikke spillet lang tid, inden tilskuerne så den første af mange dueller mellem Ditte Østergård og Caroline Nielsen. Aulum Byskole spillede en bold frem mod Ditte, og straks var Caroline i haserne på hende. Laura Matzen og Emma Brændekilde var klar med opbakning, hvis hun skulle slippe fri.

Det var tydeligt, at Aulum Byskole havde tænkt sig at leve på lange bolde frem til Ditte.

Tribunen på stadion var helt fyldt til det spændende opgør. Foto: Henrik Schou
Tribunen på stadion var helt fyldt til det spændende opgør. Foto: Henrik Schou
 
Se også: TV: Stopklodsen i forsvaret

Gæsterne med overtaget
På Gråsten Skoles midtbane var anfører Julie Matzen en kæmpe dynamo. Hun var her, der og alle vegne. Hun var stærkt medvirkende til, at gæsterne fik overtaget på midtbanen.

Efter 12 minutters spil var den fysisk stærke Isabell på færde. Hun modtog en bold fra Julie Matzen og kørte den op i målfeltet. Da en modspiller var ved at sparke bolden væk, lavede hun en glidende takling ind i bolden. Den gik i kassen til 1-0.

Aulum Byskole blev ved med at sparke bolden op til Ditte, selvom hun det meste af tiden var dækket op af fire spillere, der lå på linjen.

Ida Klaris fra hjemmeholdet havde et enkelt frisparksforsøg, uden det blev rigtig farligt.

Midt i første halvleg pressede Gråsten Skoles piger på i målfeltet efter et hjørnespark, uden at det dog gav bonus.

Der var stor jubel, da Isabell scorede kampens eneste mål. Foto: Henrik Schou
Der var stor jubel, da Isabell scorede kampens eneste mål. Foto: Henrik Schou
 
Se også: Gråsten Skole klar til kvartfinalen

 

Gik forrest
Gråsten Skole havde overvægt i spillet takket være Julie Matzen, der som anfører gik forrest sammen med Ane Sønderup. De viste stor vilje og gejst, og de kæmpede om hver eneste bold. De var flere gange med tilbage for at erobre bolden.

I gæsternes forsvar blev der kæmpet. Caroline var overalt, og i venstre side var Emma Brændekilde også meget arbejdsom. Men mange gange blev bolden sparket væk, selvom de havde tid til at spille en medspiller og bygge spillet op.

Aulum Byskole fik så et hjørnespark, men pigerne tog sig ikke tid til at udføre en indøvet detalje med et kort spark, så det løb ud i sandet.

Inden pausen havde Isabell et forsøg efter en stikning fra Line Laugesen, uden at det blev til mål.

Se også: TV: Gråsten Skole får guldmedaljer

Æd dem
I pausen sagde værternes træner Dann Hvam til sine spillere:

- Æd dem. Afvent deres angribere. Se på Line Østergaard - hun har mudder på knæene, fordi hun fighter. Det skal alle gøre, og vi skal have mere vildskab. Vi har en halvleg endnu til at vende slaget. De er ikke bedre end os, men klogere end os.

Aulum Byskole kom lidt bedre ud til anden halvleg. Ida Klaris sparkede et hjørnespark ind til Ingrid Nørgaard, og Ditte fandt også Ingrid med en god aflevering, uden det blev til den helt store chance.

Efter 39 minutters spil var Ditte i nærkamp med Gråsten Skoles forsvarsspillere. I sammenstødet blev Ditte skadet og måtte ud til behandling med højre ben. Men hun var klar igen efter en pause på fem minutter.

Ti minutter før tid var Gråstens Caroline Nielsen frem for at tage et frispark. Men det blev dog ikke farligt.

Aulum Byskole pressede på for en udligning.

Julie Matzen leverede en fremragende præstation på midtbanen. Foto: Henrik Schou
Julie Matzen leverede en fremragende præstation på midtbanen. Foto: Henrik Schou

Se også: Pigernes topscorer er ude

Jagtede udligningen
Ida Klaris, der spillede en fornuftig anden halvleg, havde et godt forsøg. Efter et hjørnespark havde værterne også en mulighed, hvor de var tæt på at tackle bolden over stregen.

Fem minutter før tid blev der begået frispark uden for feltet mod Ditte. Aulum Byskole hev alle spillere med frem i jagten på det udlignende mål. Ida Klaris sparkede, men Caroline Franson var vågen i målet og fik reddet bolden.

Det lykkedes ikke Aulum Byskole at få scoret, selvom de fik god hjælp af de mange tilskuere på Aulum stadion, der heppede og håbede på udligningen.

Kampen sluttede med en chance til Isabell Jacobsen, der slap fri. Men hendes forsøg fik Nanna Middelhede i målet afværget, og kampen sluttede med en smal 1-0-sejr til gæsterne fra Gråsten Skole.

Det blev derfor ikke til mange mål, selvom begge hold havde vist flot offensivt spil inden kredsfinalen.

Gråsten Skole virkede mest tændte især i første halvleg, hvor alle gav alt, hvad de havde i sig, og dominerede på midtbanen. De var fysisk stærkere end Aulum Byskole på flere pladser. Efter pausen bed værterne mere fra sig, men de kunne ikke få scoret.

Se alle de fede billeder fra kampen her.

Der var både sorg og glæde efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
Der var både sorg og glæde efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Aulum Byskole - Gråsten Skole

Flere profiler
Gråsten Skole havde læst godt på deres lektie. De pakkede Ditte Østergård tæt med Caroline Nielsen som den helt store spiller. Hun klarede sin arbejdsopgave til et 12-tal. Hun viste gejst uden lige og stort overblik.

I forsvaret var Emma Brændekilde stærk.

Hun havde mange gode afleveringer frem i venstre side, og hun gik forrest med tacklinger. Men hvis holdet skal nå videre i forårets kampe, skal de nok variere spillet og have højre side med.

Samtidig skal de nok havde fundet en styrmand til at dirigere medspillerne. Der var nemlig ikke nogen, der tog rollen på sig i denne kamp, og det kunne have haft konsekvenser.

På midtbanen var Julie Matzen overalt. Hun løb og løb og blev ved kampen igennem. Hun havde også mange gode afleveringer frem ad banen. Også Ane Sønderup arbejdede stenhård og var god i det offensive.

Fremme i front havde de Isabell Jacobsen, der scorede kampens enlige mål. Hun brugte sin fysik godt, lurerede hele tiden på chancen og gjorde det uventede, når hun havde bolden. Men hun kunne godt bruge mere hjælp fremme i angrebet, så der fremover kan blive mere plads til hende. Så kan hun bedre udnytte sin styrke.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Aulum Byskole - Gråsten Skole, 0-1

Målscorere:
0-1: Isabell Jacobsen (11.)

Se også: ZOOM: Aulum Byskole - Gråsten Skole

Lettet matchvinder
Efter kampen sagde Isabell Jacobsen, at det var en dejlig følelse, da kampen blev fløjtet af.

- Vi var gode i forsvaret, men vi blev stressede. Så sammenspillet var ikke så godt. Især ikke i anden halvleg, sagde hun.

- Jeg fik god hjælp af Maren Hansen og Mathilde.

Om målet sagde hun:

- Jeg kunne mærke modstanderen, så jeg lavede en glidende takling, og bolden gik i mål. Så kom der ro på nerverne.

- Jeg havde ikke så mange chancer i målfeltet, inden de tog bolden fra mig.

Hun mente ikke, at de skulle bruge pausen på så meget træning inden kvartfinalen til foråret, men at de selvfølgelig skal træne lige op til kampen. Hun fortalte også, at alle spillere har været med på liga to-holdet i Gråsten, så de kender hinanden godt.

Hør fra Isabell efter kampen her:

Se også: Hattrick udløste plads i kredsfinalen

Plads til forbedringer
Solide Emma Brændekilde havde følgende analyse af kampen:

- Vi mangler sammenspil, vi klumper for meget sammen og mister bolde.

- Vi mangler en skadet Freja Komischke og har lavet om på opstillingen i dag.

- Vi var nervøse glemte at kigge op. Vi driblede for meget og skulle have spillet bolden noget mere frem. Men vi har ikke snakket så meget taktik.

Hun mente, at de fik lukket Ditte helt ned, men at hun var nervøs indtil sidste fløjt.

- Aulum havde mange frispark, som kunne været gået galt, men det var en lettelse, da kampen blev fløjtet af.

Aulum Byskoles piger kan dog forlade Ekstra Bladet Skolefodbold med oprejst pande. De har haft seks flotte sejre og har spillet flot igennem turneringen.

Ros til turneringens topscorer Ditte Østergård, der har lavet 30 kasser. Det er imponerende.

Gråsten Skole skal spille deres kvartfinale mellem 25. og 28. marts 2019.

Gråsten Skoles vej til kvartfinalen

10. september: Gråsten Skole - Broager Skole 10-1

19. september: Sønderskov-Skolen - Gråsten Skole 0-1

26. september: Gråsten Skole - Dybbøl-Skolen 6-3

24. oktober: Tønder Overbygningsskole - Gråsten Skole 2-4

31. oktober: Gråsten Skole - Sønder Otting Skole 5-0

7. november: Aulum Byskole - Gråsten Skole, 0-1

Hør Emma fortælle om kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen