TV: Ensidig affære

Presset i bund: Hjemmeholdet lagde et stort pres gennem hele kampen

Udeholdet var meget pressede hele kampen. Foto: Henning Bruun
Udeholdet var meget pressede hele kampen. Foto: Henning Bruun

Tirsdag tog Agerbæk Skole imod Fortunaskole i Gørding i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Enligt mål sikrede sejr

Presset i bund
Kampen var ikke ret gammel, da man godt kunne fornemme, at hjemmeholdet nok var det bedste fodboldhold på banen.

Der gik heller ikke mere en ét minut og fem sekunder, før bolden lå i gæsternes mål. Det var efter et godt gennemspillet angreb, som blev afsluttet af Malthe Mikkelsen. Han satte en behersket inderside på et godt indlæg fra venstre side.

Værterne have overvægten af spillet, brugte hele banens bredde og spillede med stor tålmodighed bolden rundt. Angreb efter angreb bølgede frem mod gæsternes mål. Efter seks minutter var Fortuna presset helt i bund, hvilket resulterede i 2-0.

Udeholdet var enkelte gange fremme foran modstandernes mål, men det blev ikke rigtig farligt i første halvleg. Et enkelt hjørnespark efter 19 minutter var det farligste, og det løb lidt ud i sandet.

Målchance til Agerbæk Skole. Foto: Henning Bruun
Målchance til Agerbæk Skole. Foto: Henning Bruun

Se også: TV: Gys fra pletten

Sømmet i kisten
Hjemmeholdet var derimod farlige.

Efter 29 minutter scorede de endnu en gang. Malthe Mikkelsen afsluttende endnu et godt gennemspillet angreb. 3-0.

Da værternes Casper Rasmussen i kampens 35. minut stod for kampens detalje med et dejligt langskud med venstrebenet op i fjerneste hjørne, var kampen reelt afgjort.

Udeholdets Mikkel Thomsen fik dog reduceret efter 38 minutter med en ægte tåhyler mellem benene på målmanden Carlo Jacobsen.

Efter 49 minutter blev det 5-1, og i det 59. minut scorede værterne to gange til slutresultatet 7-1.

Stor ros til alle kampens spillere for en fair kamp i en god atmosfære.

Se Agerbæk Skoles sejrsdans her: