TV: Fart i støvlerne

Offensive lækkerier: Begge hold havde en intention om at komme frem ad banen i en fart

Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Carsten Kortegaard)
Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Carsten Kortegaard)

Opgøret stod imellem drengene fra Haderslev Realskole og Distriktsskolen Løgumklosters drenge.

Straks fra kampens start var begge hold indstillet på angrebsfodbold. Der blev hurtigt produceret nogle oplagte målchancer i begge ender af banen, men ind ville bolden ikke. Det var blandt andet på grund af to gode målmænd, der tog sig af det, der kom indenfor målrammerne.

— Det er bare vores hold i en nøddeskal, udbrød Haderslev-træneren til de omkringstående tilskuere på et tidspunkt midt i første halvleg, da endnu en kæmpe oplagt målchance blev brændt.

Se kampfakta her.

Se også: Spænding til sidste fløjt

Der var mange store chancer i opgøret. (Foto: Carsten Kortegaard)
Der var mange store chancer i opgøret. (Foto: Carsten Kortegaard)
 

Hjemmeholdet fik overtaget
Haderslev-holdet overtog efterhånden, som halvlegen skred frem, mere og mere af spillet.

Men vi skulle helt hen til det 25. minut, før de fik hul på bylden. Efter endnu et flot gennemspillet angreb blev Martin Peper spillet helt fri og havde let ved at score på en chanceløs Løgumkloster-målmand.

Så pauseresultatet var 1-0 til hjemmeholdet.

Få minutter ind i anden halvleg var Martin Peber igen målscorer.

Martin Peper headede bolden i nettet til 2-0. (Foto: Carsten Kortegaard)
Martin Peper headede bolden i nettet til 2-0. (Foto: Carsten Kortegaard)
 

Taktisk ændring
Løgumkloster ændrede herefter taktik, de skulle jo score, hvis de fortsat ville lege med. De rykkede bagerste mand anfører Rasmus Hansen helt i front. Selvom han sled og slæbte godt, jagtede alle muligheder, lykkedes det ham ikke at få scoret og bringe spænding tilbage i kampen.

Derimod lukkede og slukkede Haderslev-holdet kampen med yderligere en scoring til 3-0 midt i anden halvleg.

Igen var Martin Peper med i målet. Denne gang som assist med en flot aflevering til Jakob Fink, der scorede sikkert med et fladt indersidespark.

Herefter lod Martin Peper, der var en af kampens profiler, sig udskifte.

Han havde med sin indsats stor del af æren for sejren med to scoringer og en assist. Kampen endte 3-0.