TV: Hæsblæsende affære

Comeback i anden halvleg: Pigerne delte i porten og måtte ud i en straffesparkskonkurrence

Pigerne måtte finde en afgørelse på straffespark. (Foto: Carsten Kortegaard)
Pigerne måtte finde en afgørelse på straffespark. (Foto: Carsten Kortegaard)

Pigerne fra Rødding Skole tog imod Sønder Otting Skoles piger.

Rødding Skole var toneangivende fra kampens start. De scorede kampens første mål allerede efter fem minutters spil efter et godt og velspillet angreb, hvor bolden var via flere spillere, inden den havnede hos Ingela Povlsen helt alene lige foran målmanden. Hun scorede sikkert med et velplaceret inderside-spark.

Det var særdeles god opbakning til hjemmeholdet. Det gav en god stemning på stadion under hele den spændende kamp. (Foto: Carsten Kortegaard)
Det var særdeles god opbakning til hjemmeholdet. Det gav en god stemning på stadion under hele den spændende kamp. (Foto: Carsten Kortegaard)
 

Sønder Otting Skole kom efterhånden i halvlegens løb mere med i spillet. Midt i halvlegen lykkedes det at få udlignet efter en klumspil-situation. Bolden havnede til sidst hos Julie Andersen, der blot skulle prikke bolden det sidste stykke over målstregen.

Se kampfakta her.

Se også: Masser af mål

Frem og tilbage
Rødding Skole fik igen overtaget og scorede yderligere to mål inden pausen. Begge gange var det Signe Skals, der havde sidste fod på bolden.

Signe Skals scorede to mål i første halvleg. (Foto: Carsten Kortegaard)
Signe Skals scorede to mål i første halvleg. (Foto: Carsten Kortegaard)
 

Så pausestillingen var 3-1 til Rødding Skole.

Kampen skiftede igen karakter. I anden halvleg var det Haderslev-skolen, der førte det ene angreb frem efter det andet. Der var ikke gået mange minutter, inden Julie Andersen igen stod rigtig placeret tæt under mål, og fik reduceret til 3-2.

Midt i halvlegen scorede Julie sit tredje mål. Hun var en rigtig 'boksspiller' og var god til lige at være, hvor bolden dumpede ned i straffesparkfeltet. Hun var en sikker målskytte, når chancerne opstod.

Så var der spænding på i begge lejre, og der blev kæmpet om hver en bold for at få det næste og måske afgørende mål.

Spænding til sidst
Signe Skals fra Rødding, der jo havde scoret to af målene mål i første halvleg gik over stregen i en nærkamp-situation, hvor begge spillere faldt. Signe sparkede ud efter en modspiller i situationen, dommeren var godt placeret og takserede forseelsen til direkte rødt kort.

 

Herefter ebbede kampen ud, og slutstillingen ved sidste dommerfløjt var 3-3.

Så skulle vi i gang med straffesparkkonkurrence. Efter fem spark til hver brændte begge hold to spark, herefter et spark til hver.

Det blev så udeholdet Sønder Otting Skole, der trak det længste strå og vandt kampen 7-6, da Haderslev-målmanden klarede spark nummer seks fra Rødding, og Haderslev scorede efterfølgende.

Det udløste naturligvis jubel-scener i Haderslev-lejren efter dette spændende drama af en kamp.

Lene Christensen stod en flot kamp i Sønder Otting-målet og reddede tre straffespark. (Foto: Carsten Kortegaard)
Lene Christensen stod en flot kamp i Sønder Otting-målet og reddede tre straffespark. (Foto: Carsten Kortegaard)