TV: Jokeren afgjorde slaget

Super-sub: Arthur Frandsen stod på rette sted på rette tidspunkt

Arthur Frandsen tiljubles efter efter det afgørende mål. Foto: Henrik Schou
Arthur Frandsen tiljubles efter efter det afgørende mål. Foto: Henrik Schou

Kort inde i anden halvleg af kvartfinalen kom super-sub’en Arthur Frandsen på banen for Vitaskolen. Arthur indtog straks sin position på den offensive midtbane.

Se også: TV: 'Fuck, hvor spillede vi dårligt'

Fik sen tilladelse
At kalde Arthur for super-sub er måske lige så meget sagt. Joker må være et bedre valg, da Arthur grundet skader ikke har spillet mange kampe i Ekstra Bladet Skolefodbold hidtil. Han var heller ikke med i kredsfinalen i november.

- Efter træningen i EfB i går aftes gav min træner, den tidligere Esbjerg profil Jerry Lucena, mig grønt lys til at spille med i dag, sagde en lykkelig Arthur Frandsen, der således var absolut sidste mand på holdkortet.

Men det var han da ligeglad med, da han med lidt besvær fik bolden med sig inde i feltet i anden halvleg af den forlængede spilletid og sendte bolden utageligt i kassen til 2-1 bag hjemmeholdets keeper Andreas Jungdal og dermed afgjorde kampen.

Vild jubel efter det afgørende mål. Foto: Henrik Schou
Vild jubel efter det afgørende mål. Foto: Henrik Schou

Se også: ZOOM: NOVA-Skolen - Vitaskolen

Vil vinde det hele
Arthur Frandsen var fuld af ros overfor NOVA-Skolen og så lidt indad mod egne tropper:

- De tog lidt fusen på os, da de spillede rigtig godt til, og de kunne have stået med semifinalebilletten i hånden med lidt held for dem. De var meget disciplinerede i modsætning til os. Vi havde problemer med at holde munden lukket og blev frustrerede, hvilket havde stor indflydelse på vores spil.

- Vi er i semifinalen nu, og vi har et meget stærkt hold, hvor stort set alle spiller sammen klubmæssigt i EfB, så vi har det, der skal til. Jeg tror på, at vi vinder turneringen, fortsatte Arthur Frandsen, der ser frem til en skadesfri deltagelse i semifinalen.

Selvom han ikke er stor af statur, spiller Arthur gerne både offensiv midtbane, angriber, wingback og flere andre pladser. Han er en væsentlig tilføjelse til en i forvejen stærk trup i Vitaskolens vej mod at spille om en plads i finalen. 

Hør fra Arthur her:

1 af 2 Fuld fokus fra den dygtige tekniker. Foto: Henrik Schou
2 af 2 Arthur Frandsen tiljubles efter efter det afgørende mål. Foto: Henrik Schou