TV: Kæmpede til det sidste

Overlegne: Allerede i første halvleg var kampens vinder fundet

Det var travlt i værternes forsvar. Foto: Jesper Egebæk
Det var travlt i værternes forsvar. Foto: Jesper Egebæk

Mandag tog Herningsholmskolen imod Snejbjerg Skole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Værterne måtte spejde langt efter sidste rundes fidusbamsevinder Sofia Løgtved, der var syg, samt yderligere to spillere fra holdet, der var blevet ukampdygtige. Så det var et delvist nyt hold, der skulle spilles sammen. Det udnyttede Snejbjerg Skole, der kom i stort set stærkeste opstilling og tog initiativet fra start. Og efter blot to minutter hamrede Ida Gaardsted læderet mod stolpen.

Se kampfakta her.

Se også: Blev straffet på straffe

Afgjort i første halvleg
Gæsterne havde initiativet og pressede på for en scoring. Men enten blev der skudt over, eller også klarede den stærkt spillende Fillipa Krøjgaard i Herningsholmskolens mål godt for sig.

Pludselig brændte det for alvor på foran Snejbjerg Skoles mål, men i absolut sidste øjeblik blev der sparket væk - til det store hjemmepublikums store ærgrelse.

Første scoring kom efter 12 minutter til gæsterne, og inden pausen var stillingen forvandlet til 5-0.

Udeholdet søgte at opfange hjemmeholdets målspark for derefter at gå i gennembrud direkte mod mål. 

Herningsholmskolen lagde sig aldrig ned, der blev kæmpet om hver en bold.

Der blev kæmpet om hver en bold. Foto: Jesper Egebæk
Der blev kæmpet om hver en bold. Foto: Jesper Egebæk

Se også: Gæsterne fik deres hævn

Stensikker sejr
Inden opgøret blev fløjtet af, sagde måltavlen 8-0 til gæsterne, der på dagen var klart bedst.

- Vi spiller næsten fodbold allesammen i den samme klub, sagde Snejbjerg Skoles fidusbamse vinder Sidsel Rinder efter kampen og mente, at det var en kraftig årsag til den klare sejr.

Gæsterne pressede på ved hvert målspark. Foto: Jesper Egebæk
Gæsterne pressede på ved hvert målspark. Foto: Jesper Egebæk

- I første kamp vandt vi efter en tæt kamp, så jeg håber, at vi kan gå videre efter næste runde også – vi kæmper godt, og vi spiller godt sammen som et hold, sluttede Sidsel af.

Se én af Fillipas flotte redninger her: