TV: Klasseforskel da Dybbøl bookede semifinalepladsen

'Springloppen' ustyrlig: Malaya scorede hattrick på et kvarter i anden halvleg

Dybbøl-Skolen har et rigtigt stærkt kollektiv, og så har de en vaskeægte stjerne: David Malaya (Foto: Henrik Schou)
Dybbøl-Skolen har et rigtigt stærkt kollektiv, og så har de en vaskeægte stjerne: David Malaya (Foto: Henrik Schou)

Det var forskellige udgangspunkter i oplæggene til kvartfinalen fra de to hold. Pårup Skole havde forberedt sig på at stå overfor en hurtig angriber i David 'Springloppen' Malaya og havde derfor trukket Aleksander Dokic fra midtbanen til forsvaret.

Dybbøl havde ikke gjort noget særligt, de skulle bare ud og spille deres eget spil, og det viste sig at være en vindende recept.

Se også: TV: 'Springloppens' solo-show

'Spirrevippen' overmatchet
Fra kampens start satte Dybbøl sig på midtbanen og dermed spillet. Paarups Peter "Spirrevippen" Knudsen blev totalt overmatchet og manglede helt tydeligt støtte fra Dokic.

Til gengæld satsede Pårup på omstillinger og dødbolde. Det første lykkedes ikke, til gengæld var de rigtigt farlige på dødboldene, som bestemt ikke er Dybbøls spidskompetence at dække op til.

Allerede efter fire minutter fik Pårup frispark i en god position, men Mads Hansen afsluttede svagt. Det gjorde han tilgengæld ikke efter 14 minutter, hvor han fik trykket godt af, men i Dybbøl-målet diskede Nikolai Vest op med en superredning.

Efter 18 minutter kom Dybbøl frem til sin første bedre chance da en hjørnesparks-kombination gav David Malaya en god chance, men han fik ikke rigtigt ram på bolden.

Se også: Galleri: Pårup Skole - Dybbøl-Skolen

Det blev ikke til de åbne chancer før pausen. Hos Pårup snakkede man i pausen om at fastholde det taktiske oplæg, mens opfordringen hos Dybbøl til ikke mindst midtbanespillerne var:

- Skyd noget mere udefra, og vær klar på returene.

Se Pårups pausesnak:

Se også: TV: Se karaktererne for Pårup Skole - Dybbøl-Skolen
Se også: TV: Se alt video fra Pårup Skole - Dybbøl-Skolen

'Springloppen' på pletten
Det forstod Martin Pitter. To minutter inde i halvlegen trykkede han et giftigt skud af. Pårus ellers glimrende målmand Frederik Hansen kunne kun halvklare, og så var Malaya over bolden og sendte den sikkert i kassen.

Tre minutter senere var den gal igen og igen med Martin Pitter i oplæggerens rolle. Han går til baglinien og serverer bolden for Hendrik Christensen, der brænder og igen er Malaya først på returen. 2-0 og nu var det meget svært at se Pårup komme tilbage.

Her foretog man dog et smart taktisk træk. 'Spirrevippen', der var helt ude af kampen, blev skiftet ud og ind kom håndboldspilleren og fyrtårnet Magnus Nowack. Taktikken var klar: høje bolde til ham og det gav bonus med det samme, da han noget klodset blev væltet omkuld i feltet Samuel Thurnherr omsatte sikkert straffesparket og så var spændingen tilbage.

Se også: TV: Dybbøls tvillinger lukkede ned for Pårup
Se også: TV: Assistkongen Martin

En spænding der holdt i fem minutter. Så fik Dybbøl et frispark foran feltet. Det gav Malaya lejlighed til at vise at han kan andet end at sparke returbolde i kassen. Han hamrede den ind til 3-1 og der forsvandt den sidste tro hos Pårup-drengene.

Lukkede og slukkede
Tre minutter efter skulle det blive endnu værre. Malaya drev gæk med forsvaret og inde foran mål var Hendrik Christensen helt fri og han afsluttede målscoringen.

Se også: TV: Hendrik på pletten igen
Se også: TV: Pårup-anfører mistede pusten

Fortjent sejr til Dybbøl-drengene, der virker som et stærkt kollektiv, med et lille drys af magi fra Congo. Gæsterne satsede på sin kollektive styrke, og satte sig på Pårups profiler, der alle leverede en skuffende indsats, og måske manglede den sidste vilje. Ikke mindst personificeret ved en anfører, der ikke har trænet i fem måneder.

Så vil man ikke i finalen i verdens største skolefodbold turnering.

Victor 'Schouhuggeren' Schou kunne ikke følge op på de gode takter fra efteråret og kom end ikke til nogle afslutninger mod Dybbøl (Foto: Henrik Schou)
Victor 'Schouhuggeren' Schou kunne ikke følge op på de gode takter fra efteråret og kom end ikke til nogle afslutninger mod Dybbøl (Foto: Henrik Schou)
 

Det bliver spændende at følge om Dybbøl kommer tilbage til Odense 30. april. De har kvaliteten, men der er nok nogle drenge fra Kragelundskolen der har en anden mening.

Se alle de fede fotos fra kvartfinalen på Fyn

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere