Katrine Andreassen var godt tilfreds efter kampen. Med 11-tallet på ryggen havde hun faret rundt i Sct. Hans' angreb og skabt ravage. Eller faktisk: Med udgangspunkt i angrebet var hun over hele banen. Først i højre side, pludselig i venstre. Modstanderne kunne ikke følge med.
Hun havde til kampen byttet plads med Ida Eriksen og lå i en mere tilbagetrukket rolle, hvor hun kunne udnytte sit blik for spillet, hurtighed og vilde vendinger. Adskillige gange modtog hun og sendte bolden videre med én berøring. Fantastisk at se. Hun kan finde sine medspillere i blinde.
TV: 'Veteranen' det fynske mareridt



Sct. Hans skulle dog lige i gang, indrømmede hun:
- Vi havde lidt problemer i starten, men kom godt med. Vi har øvet os både i klubben og på skoleholdet til at holde en angriber fremme fortalte hun efter kampen.
Katrine er en af de store profiler på det succesfulde Sct. Hans-hold. Dynamisk, god til at indgå i kombinationerne - og så har hun lavet fem mål. Og allervigtigst: Så er der hendes fart og teknik. Wow. Hun tænker så vanvittigt hurtigt.
Hun fyldte 14 for et par måneder siden og går i 7. klasse. Hun er kometen, der er på vej frem med fuld fart.
Havde læst med
i ZOOM-artiklen forud for kampen havde der nemlig stået, at en af holdets svagheder er, at de tre forreste ofte trækker for langt ned i banen. Det havde pigerne læst - og lært af.
ZOOM: BillundSkolen - Sct. Hans Skole
De klarede det da også intet mindre end fremragende i mødet med Billund. Efter et par hurtige mål kort før pause, ramte Sct. Hans cruise control-knappen. Sejren blev kørt hjem og blev på 5-1.
Sct. Hans benyttede lejligheden til at rokere rundt på holdet, og det gav Billund mere spil. Billund kom frem til flere gode afslutninger, som Laura Nielsen i Sct. Hans-målet sikkert tog sig af. Der var nu ikke scoret mod Laura i 473 minutters skolefodbold. Helt vild statistik. Men den skulle ikke holde. For Billund har en stjerne i Julia 'Drille-Nissen'. Hun levede op til sit øgenavn, og ligesom i kredsfinalen dukkede hun pludselig op ud af ingenting, da chancen opstod, og fik reduceret.



Spændingen drejede sig nu om, hvorvidt Ida Eriksen ville gå alene i spidsen af topscorerlisten, og det lykkedes. Kort før tid opsnappede hun en løs bold, fik vristet sig fri af forsvaret, rundede målmanden og satte den sikkert i kassen.
Sct. Hans Skole er dermed klar til semifinalen med en meget overbevisende indsats. Det er et helstøbt hold, der spiller flot i bedste tiki-taka-stil. Er der noget, holdet skal træne, er det dødbolde. Dem får de for lidt ud af, og det virker som om, de der kan rystes i forsvaret også.
Men husk nu: Holdet har nu en målscore på 60-1 nu.
Nu kan Sct. Hans se frem til en dyst i semifinalen tirsdag 19. april mod Ungdomsskolen Ry. Og Katrine glæder sig.
- De virker gode, sagde hun efter kvartfinalen.
- Vi fulgte med i livedækningen af deres kamp i går. Det var spændende, afslutter kometen.

Hør interview med Katrine efter kampen her:
Vi beklager lydkvaliteten i klippet - vinden drillede