TV: 'Kongerne' kendte vejen

Klar sejr: Pigerne fra Kongehøjskolen satte sig på kampen fra første fløjt

Der var mange store chancer i kampen. (Foto: Ove Sørensen)
Der var mange store chancer i kampen. (Foto: Ove Sørensen)

Kampen om Midt Sønderjylland imellem Distriktsskolen Løgumkloster og Kongehøjskolen startede noget famlende fra begge hold.

Der gik en del tid, før man fandt ud af spille bolden rundt i blandt sine medspillere, og der var en del sparkeri og afleveringer uden adresse.

Det må have været det forholdsvise tidlige tidspunkt, kampen blev spillet på, der gjorde det.

Kongehøjskolen vadede i chancer, da kampen først kom rigtigt i gang. (Foto: Ove Sørensen)
Kongehøjskolen vadede i chancer, da kampen først kom rigtigt i gang. (Foto: Ove Sørensen)
 

Kongehøjskolen fik først styr på afleveringerne og lavede mange dybe afleveringer. Emma Rasmussen løb i det 10. minut fra Løgumklosters forsvar og scorede til 1-0.

Se kampfakta her.

Se også: Oppe mod overmagten

Historien gentog sig
Det samme scenarie gentog sig i det 13. minut, hvor Emma Rasmussen med et smart lop totalt udspillede en chanceløs Randi Hansen i Løgumklostermålet.

Inden da havde Løgumkloster haft en 100 procents chance, men målmand Ditte Bojsen parerede flot det godt gennemspillede angreb, desværre for Løgumkloster.

Kongehøjskolen dominans blev nu mere udpræget, men Yelva Bech fra Løgumkloster var en god sidste spiller i forsvaret.

Se også: Holdt hårdt

Yelva Bach spillede en flot kamp i Løgumklosterforsvaret. (Foto: Ove Sørensen)
Yelva Bach spillede en flot kamp i Løgumklosterforsvaret. (Foto: Ove Sørensen)
 

Men ind imellem blev hun overspillet af Emma Hamann og Mathilde Tygesen, der med hurtighed, fight og havde den evne til at kunne holde på bolden til det rette øjeblik.

Sammenspillet mellem disse to spillere resulterede i, at det blev 3-0 til Kongehøjskolen i det 19. minut.

I det 23. minut var Linnea Andersen på pletten og kunne øge til 4-0.

Linnea Andersen scorede til 4-0. (Foto: Ove Sørensen)
Linnea Andersen scorede til 4-0. (Foto: Ove Sørensen)
 

I det 23. minut blev det til 5-0 ved Line Jørgensen igen ved, at opbakningen i Løgumkloster forsvaret ikke var på plads.

I det 29. minut ville Emma Hamann selv på måltavlen til halvlegsresultatet 6-0 til Kongehøjskolen.

Færre mål i anden halvleg
Anden halvleg startede med et mindre aggressivt hold fra Kongehøjskolen, men der skulle kun gå to minutter, før det blev til 7-0.

Kongehøjskolen foretog nogle udskiftninger, og kampen blev mere lige uden de store målchancer til nogen af holdene.

I det 44. minut havde Emma Hamann fået nok og øgede føringen til 8-0, men så så man ikke meget mere fra den gode boldspiller, som blev udskiftet kort tid efter.

I det 50. minut reducerede Løgumkloster til 1-8. Det blev kampens resultat, og trætheden blandt spillerne var herefter meget udtalt.

Løgumklosterspillerne var tilfredse, men kede af de tabte:

— Men pigerne fra Kongehøjskolen forstod bedre at spille fodbold og fortjente sejren. Vi ønsker dem held og lykke fremover, lød det fra pigerne efter kampen.