TV: Måldronning knuste modstander

Cementerede førsteplads: Ditte Østergård er nu ni mål foran andenpladsen på topscorerlisten

Ditte Østergård fortsatte de fornemme takter. Foto: Jesper Egebæk
Ditte Østergård fortsatte de fornemme takter. Foto: Jesper Egebæk

Måltyven Ditte Østergård nettede hele otte kasser, da Aulum Byskole slog Snejbjerg Skole med 8-0 i fjerde runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Fra første fløjt pressede gæsterne spillet frem mod hjemmeholdets mål, men værterne stod godt imod, indtil der blev dømt straffe til Aulum Byskole efter seks minutters spil. Ditte Østergård satte med største selvfølgelighed bolden i kassen, og hun buldrede bare derudaf. Præcis ligesom i de foregående kampe, hvor hun også har været helt sublim. Blandt i opgøret mod Engesvang Skole, hvor hun nettede ni kasser.

Se hendes scoring:

Ikke nogen enmandshær
Hjemmeholdet var meget opmærksomme på hende, men det var ganske enkelt ikke nok. For Aulum-holdet består af meget mere end blot Ditte Østergaard, så presset blev lagt bredt helt nede fra de bagerste geledder. Her var anfører Malene Stefansen dygtig til at skubbe spillet frem på banen og iscenesætte Ditte Østergård.

Men taktikken er primært at spille bolden op i det tomme rum til Ditte, som anfører Malene Stefansen udtrykte det:

- Vi har talt om, hvordan vi skal spille boldene op på Ditte, så hun har noget at arbejde med, fortalte hun.

Se én af Ditte Østergårds mange scoringer:

Se også: Ny måltyv på toppen

Fik bedre fat
Og det virkede, ligesom flere af de øvrige Aulum-spillere bød godt ind med afslutninger. Snejbjerg-mandskabet kæmpede det bedste, de havde lært og havde også tilløb til flere gode forsøg – hvor deres største chance kom i sidste sekund af kampen. Her kyssede Julie Skyttes afslutning den udvendige side af stolpen.

I pausen havde Snejbjerg meget fokus på at få neutraliseret Ditte Østergård, og længe havde hjemmeholdet også i anden halvleg fat i den lange ende over for Aulum Byskoles angreb.

Intens duel i feltet. Foto: Jesper Egebæk
Intens duel i feltet. Foto: Jesper Egebæk

Se også: Drønstærke Ditte

Imponerende
Til slut gik der dog tre bolde i kassen, og scoringen til 8-0 blev dagens eneste, som ikke havde Ditte Østergårds autograf stående på sig. Her var det Line Østergaard, der i kampens sidste minut sendte læderet i nettet til slutresultatet 8-0.

- Vi har et godt hold, konstaterede fidusbamsevinder og kaptajn Malene Stefansen efter kampen og tilføjede:

- Jeg håber og tror på, at vi når langt i år – der er kun lukket et mål ind på os, og i den anden ende scorer Ditte, og de andre jo masser af mål, afsluttede hun.

Se også: TV: Buldrede derudaf

Målmager
Med sejren er Aulum Byskole nu videre til femte runde i Ekstra Bladet Skolefodbold, og Ditte Østergård konsoliderede sin samlede førsteplads på topscorerlisten med syv kasser. Så hun nu står noteret for 25 mål i fire kampe, hvilket svarer til 6,25 mål per kamp.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Snejbjerg Skole - Aulum Byskole, 0-8

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Julie Skytte, Snejbjerg Skole
Malene Stefansen, Aulum Byskole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Lærke Holgersen, Snejbjerg Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere