TV: Målfest og rene handsker

Klasseforskel: Hjemmeholdet var presset i bund fra start til slut

Johanne Holm havde helt rene handsker efter første halvleg. Foto: Leif Christensen
Johanne Holm havde helt rene handsker efter første halvleg. Foto: Leif Christensen

Betingelserne var ikke de bedste for spillerne fra Lagoniskolens Ungeunivers før kampen på hjemmebane imod Sønder Otting Skole. Deres 9. årgang havde været på lejrskole og havde afspadsering. De valgte ikke at bruge deres fridag på Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Straffe afgjorde opgør

Sad på det fra start
Det var gæsternes kamp fra start til slut. Efter to minutter var Camilla Colstrup alene igennem, men Mette Lindberg i hjemmeholdets mål reddede. Men minuttet efter lavede Camilla kampens første mål.

Så tog Hannah Aldous over. Efter først at have brændt en chance, scorede hun på tæt hold til 2-0 på langskud og til 3-0 på tæt hold efter indlæg fra Camilla. Herefter brændte hun en ny chance, og der var kun spillet godt 10 minutter.

Camilla Riggelsen øgede til 4-0 efter et indlæg fra Camilla Colstrup.

Det fik hjemmeholdets målmand op på dupperne.

- Kom så, Mette. Sådan, Sara, sådan, lød det fra Mette i målet. 

Hjemmeholdet var virkelig presset i bund. Foto: Leif Christensen
Hjemmeholdet var virkelig presset i bund. Foto: Leif Christensen

Se også: Op ad bakke for gæsterne

Mål på stribe
De sidste 10 minutter af halvlegen gik det helt galt. Hannah scorede to mål mere.

Se målet til 5-0 her.

Yderligere mål af Julie Holm, Camilla Riggelsen og Camilla Colstrup gav en pauseføring på 9-0.

- Jeg har rørt bolden en gang, og det var med fødderne, sagde udeholdets målmand Johanne Holm i pausen og viste sine helt rene handsker frem.

Sønder Otting fortsatte i starten af anden halvleg, hvor de slap. To mål og to store chancer indenfor de første fem minutter.

Derefter byttede træneren fra Sønder Otting om på holdets pladser og skiftede en del ud, så det ikke blev så svært for hjemmeholdet i 20 minutter af kampen, men der kom alligevel nogle flere mål. Kampen endte 15-0 til gæsterne.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Lagoniskolens Ungeunivers - Sønder Otting Skole, 0-15

Prisvindere:

Fidusbamser:

Mette Mathiesen, Lagoniskolens Ungeunivers
Hannah Aldous, Sønder Otting Skole

Fairplay-håndklædet:

Mette Lindberg, Lagoniskolens Ungeunivers

Vi fangede hjemmeholdets målmand efter kampen:

1 af 2 De tre prisvindere: Hannah, Mette og Mette. Foto: Leif Christensen
2 af 2 Johanne Holm havde helt rene handsker efter første halvleg. Foto: Leif Christensen