TV: Nyt tøj gav bonus

Sad på det: Hjemmeholdet fik problemer uden den skadede kaptajn

Drengene fra Lundgårdskolen havde fået nyt tøj til kampen. Foto: Jesper Egebæk
Drengene fra Lundgårdskolen havde fået nyt tøj til kampen. Foto: Jesper Egebæk

Begge hold havde leveret en fornem første kamp i denne sæson, så der var lagt op til et spændende opgør mellem Gjellerupskolen fra Hammerum og Lundgårdskolen fra Tjørring, der dog ikke var til at genkende. Drengene havde selv været ude og købe nyt tøj hos Sport24 Herning

– Man skal jo gerne se godt ud sagde Joshua Sidibe.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Fredagens fest fortsatte

Ærgerlig skade
Forventningerne blev ikke skuffet. Der var fuld skrue fra start af, men problemerne indhentede hurtigt hjemmeholdet.

Christian 'Hoff' Hoffmann, holdets store profil fra opgøret mod Lind Skole, måtte lade sig skifte ud efter 11 minutter.

- Du tager ikke noget billede, lød det fra en meget frustreret 'Hoff, der sad på græsset og tog sig til baglåret:

- Det er en forstrækning i baglåret, jeg har mærket den på vej de sidste par dage, fik 'Hoff' ud mellem læberne.

Efter at kaptajnen var gået fra borde, så blev hjemmeholdet presset bagud af et meget direkte og velspillende udehold styret af kaptajnen Yusuf Ahmed, der har et bedre overblik på en fodboldbane end de fleste.

Hjemmeholdet var presset i bund. Foto: Jesper Egebæk
Hjemmeholdet var presset i bund. Foto: Jesper Egebæk

Se også: TV: Frem og tilbage

Skulle kæmpe videre
Det var også ham, der sendte Daniel Kortbek afsted i dybden, så keeper Philip Larsen måtte gå ud af sit mål – bolden på tværs og Lasse Azizi kunne sætte indersiden på ind i den tomme kasse.

Se målet her:

Kort efter var den gal igen, da udeholdets Nikolai Knudsen sendte et frispark af sted, men Philip Larsen leverede en stor redning.

I pausen virkede hjemmeholdet rådvilde, men blev enige om:

- Vi skal kæmpe. På udeholdets sidelinje var der ro på, og enighed om at holdet skulle blive ved med at presse og være direkte, hjemmeholdet skulle ikke lukkes ind i kampen.

Se også: TV: Snuppede smal sejr

Havde sovet over sig
Det blev hjemmeholdet heller ikke, da arbejdsbien Daniel Kortbek på hovedstød gjorde det til 2-0 på et fremragende indlæg lige efter, at hjemmeholdets keeper Philip Larsen havde klaret en kæmpe dobbelt chance med hjælp af op til flere stolper.

Udeholdet var oven på, og ude på bænken stod Joshua Sidibe og ærgrede sig. Han var omklædt, men uden mulighed for at komme på banen. Han havde sovet over sig, selv taget bussen til Hammerum, klædt om og kunne så konstatere, at han var sat af.

Men så var der til gengæld masser af støtte til holdkammeraterne.

Hør fra Joshua her:

Se også: Fik hævn i lokalopgøret

Manglede kernen
Et af hjemmeholdets store problemer var, at kaptajn 'Hoff' ikke var på banen.

Som Simon Andersen konstaterede:

- Han er vores kerne. Og skadet eller ej. 'Hoff' gik på banen igen, og hjemmeholdet kom frem på banen igen for blot at blive mødt af en kontra til 3-0.

Hjemmeholdet kæmpede dog videre, og umiddelbart efter blev bolden sendt på træværket og slog ned på, indenfor eller udenfor målstregen – diskussionen gik, men der blev ikke dømt mål. En scoring her var nødvendig for at holde liv i forsøget på comeback. Kampen udartede sig lidt i de sidste minutter blandt andet med et gult kort til udeholdets Lasse Tucek, hvilket dog ikke resulterede i flere mål.

Se også: TV: Profiler stjal fokus

For stor respekt
- Vi havde nok lidt overdreven stor respekt for dem, sagde hjemmeholdets Malthe Jørgensen efter kampen.

- Fordi vi har mødt dem mange gange og altid tabt knebent, men der var jo ingen grund. Vi kunne sagtens være med, ærgrede Malthe sig.

Malthe spillede en stor kamp i hjemmeholdets forsvar med mange dueller, ikke mindst mod udeholdets Lasse Azizi.

Malthe havde mange dueller med Lasse. Foto: Jesper Egebæk
Malthe havde mange dueller med Lasse. Foto: Jesper Egebæk

Han roste også sin keeper Philip Larsen:

- Philip stod en rigtig stor kamp. Jeg glæder mig til, at han også skal spille med på vores klubhold, sluttede Malthe Jørgensen.

Blandt flere store profiler på udeholdet lyste Nikolai Knudsen op med stort overblik og stærkt spil i forsvaret som længere fremme af banen:

- Jeg er meget tilfreds med vores hold. Jeg tror på, at vi kan nå langt i denne sæson, vurderede han. Det nyindkøbte lækre tøj skal jo også gerne bruges i mere end en kamp.

De tre prisvindere. Foto: Jesper Egebæk
De tre prisvindere. Foto: Jesper Egebæk
 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen