TV: Op ad bakke

Hård modstand: De to hold gav sig i alle nærkampe trods den heftige varme

Der var mange dueller i opgøret. Foto: Leif Sønderskov
Der var mange dueller i opgøret. Foto: Leif Sønderskov

Denne kampdag var hektisk, da der var flere kampe på samme tid og på samme stadion fra flere skoler, men med en god snak om tingene blev alt afviklet planmæssig, selvom der kom en lille forsinkelse.

Se kampfakta her.

TV: Alperen G. gav Grøn Koncert 2.0

God kamp! Foto: Leif Sønderskov
God kamp! Foto: Leif Sønderskov

Klar fra start
Patrick Wolf med nr. 13 på ryggen fra Fourfeldtskolen fik allerede i kampens første minut en friløber, men en dygtig Mikkel Lundgaard i Bakkevejens Skoles mål fik pareret til hjørnespark.

I det niende minut var den gal igen. Igen var det nr. 13 Patrick, der kom helt fri. Denne gang svigtede han ikke, og det stod nu 1-0 til Fourfeldtdrengene og ikke ufortjent, for det var dem, der i kampens start lagde trykket.

Drengene fra Bakkevejens Skole kom dog hurtigt med i spillet og kombinerede faktisk ganske pænt. Stille og roligt overtog de spillet.

I det 14. minut fik de tilkendt et frispark 25 meter fra målet. Her sendte Joakim Bertelsen et skud afsted mod mål, som først målmand Mads Engelund ikke kunne holde, og da forsvaret ikke fik clearet bolden, var Jonas Burmeister hurtig over bolden og udlignede til 1-1.

Optakt til Bakkevejens første mål. Foto: Leif Sønderskov
Optakt til Bakkevejens første mål. Foto: Leif Sønderskov

10 minutter senere var det Tobias Wittrup med nr. 13 på ryggen, som bragte Bakkevejens drenge på 2-1.

Aldrig tvivl om udfaldet

Lukkede og slukkede
Begge hold trak forståeligt nok ind i skyggen i pausen. Trænernes gode råd skulle så vidt mulig følges trods varmen.

Hør de to pausesnakke her:


Men trods varmen gik drengene frisk til sagen, og der var mange chancer i begge ender, dog flest til Bakkevejens drenge.

Midt i halvlegen fløjtede dommeren til vandpause. Det må have bekommet drengene fra Bakkevejens Skole bedst, for i det 50. minut var det Tobias Wittrup, ham med nr. 13 på ryggen, der nettede efter godt opspil.

Fourfeldt pressede på i slutfasen. Foto: Leif Sønderskov
Fourfeldt pressede på i slutfasen. Foto: Leif Sønderskov

Kampen sluttede altså med en 3-1 sejr til Bakkedrengene fra Bramming.