TV: Overlegent besøg

Sejrede suverænt: Gæsterne var en tand bedre spillende end deres modstandere

Der blev kæmpet flot i begge ender, men Præstelundskolen tog over i spillet og sejrede over BillundSkolen. Foto: Jens Ole LS
Der blev kæmpet flot i begge ender, men Præstelundskolen tog over i spillet og sejrede over BillundSkolen. Foto: Jens Ole LS

Inden denne kamp i tredje runde havde hjemmeholdets drenge fra BillundSkolen spillet to kampe. Den seneste kamp vandt de 1-0 over Sdr. Omme Skole. Gæsterne fra Præstelundskolen kun havde spillet en kamp, da holdet havde været oversiddere i den første. Men de vandt 5-1 over Ejstrupholm Skole.

Hvem der på grundlag af tidligere kampe var favorit, havde de to holds anførere hver deres mening om, da de begge mente, at de ville gå sejrrigt ud af kampen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Velfortjent sejr

Forventede begge en sejr
Værternes Oliver Lees havde høje forventninger til opgøret.

- Selvom vi mangler vores 4-målsskytte fra sidste kamp, så vinder vi selvfølgelig, for vi spiller som et hold, sagde han selvsikkert.

Gæsternes Mads Koch Jensen var også rimelig klar i mælet.

- Vi er bedre boldspillere, og så kæmper vi en vis del ud af bukserne. Hertil kommer, at vi alle spiller sammen til hverdag, lød det fra ham.

Begge hold startede i højt tempo. Mens hjemmeholdets angreb blev bygget op på kontraer, så var de gæstende drenge gode til at spille sig frem på fløjene med gode indlæg til følge.

For begge holds vedkommende fremkom de farligste målchancer dog ved, at de to holds forsvar ikke altid var gode nok til at få bolden clearet, når de brød et angreb i eget straffesparksfelt.

I både det 20. og 21. minut kom gæsterne så foran. I begge tilfælde var det efter indlæg fra fløjene. De to mål blev scoret af Rasmus Christensen og Mads Laursen.

Herefter havde værterne en stor chance for at reducere ved Jacob Hulsrøj-Hansen. Jacob forsøgte sig med et elegant lop over udeholdets keeper. Men desværre gik bolden tæt forbi den ene målstolpe.

Kort før pausen øgede gæsterne deres føring til 3-0 på et flot langskud af Kasper Pedersen.

Hjemmeholdets anfører Oliver Lees mente, at hans hold kunne komme tilbage i kampen i anden halvleg.

BillundSkolen kunne ikke score på deres få chancer. Foto: Jens Ole LS
BillundSkolen kunne ikke score på deres få chancer. Foto: Jens Ole LS

Se også: TV: Bragede godt igennem

Tabte pusten
I anden halvleg holdt værterne deres modstandere fra at komme til scoring i de første 20 minutter.

Men så gik det heller ikke længere. For først scorede Mads Laursen på et godt langskud. Det gjorde han, inden Rasmus Christensen slog sejren fast med yderligere en scoring.

Hvorfor hjemmeholdet kun kan spille tyve minutter i hver halvleg, skal være usagt. Men fakta var, at de spillede nogenlunde lige op med udeholdet i begge halvleges første 20 minutter for så at gå ned i de sidste ti minutter.

Men opgøret endte med en flot sejr på 5-0 til udeholdet, som nu er videre til fjerde runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

De tre prisvindere Lasse, Mads og Mads fik fortjent deres præmier. Foto: Jens Ole LS
De tre prisvindere Lasse, Mads og Mads fik fortjent deres præmier. Foto: Jens Ole LS
 

Hør anføreren Mads fra Præstelundskolen fortælle om kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen