TV: Snuppede smal sejr

Spændende dyst: Begge hold gik til den med fair midler

Pres på hjemmeholdets mål. Foto: Henning Bruun
Pres på hjemmeholdets mål. Foto: Henning Bruun

Agerbæk Skoles Rasmus Bornhøft udtalte før kampen:

- Denne kamp er vores tredje. Den første vandt vi over Gørding efter straffesparkskonkurrence, og næste kamp vandt vi 2-1 over Tjæreborg.

- Denne modstander kender vi ikke så meget til, men vi tager det, som det kommer og spiller vores eget spil. Vores hold består af spillere fra flere omegnsklubber og en enkelt spiller fra EFB.

Nordre Skoles Mikkel Greil udtalte før kampen:

- Vi var oversiddere i første runde, og vandt derefter 10-1 over Bakkeskolen og senest 5-0 over Kvaglund. Jeg forventer en lige kamp, men vi kender ikke rigtig noget til vores modstander og selv om vi har vundet et par sikre sejre, skal vi nok få vores sag for. Også fordi holdene jo bliver bedre og bedre jo længere, vi kommer i turneringen.

Rasmus Bornhøft var klar til kamp. Foto: Henning Bruun
Rasmus Bornhøft var klar til kamp. Foto: Henning Bruun
 

Se kampfakta her.

Se også: TV: Snu spillere snuppede sejren

Start med straffespark
Kampen startede ganske jævnbyrdigt med en lille overvægt i spillet til hjemmeholdet. Måske fordi de spillede lidt ned ad bakke. Allerede efter fem minutters spil blev der dømt straffespark til hjemmeholdet for benspænd, og Rasmus Bornhøft scorede. Mathias Uhrenholt i målet var dog tæt på at redde, men bolden gled ind under ham og i nettet.

Se målet her:

Kampen var dog stadig jævnbyrdig, og fire minutter senere blev der så dømt straffespark for benspænd i modsatte ende, og her scorede Bernard Due sikkert.

Resten af halvlegen var ganske jævnbyrdig med lille overvægt i spillet til hjemmeholdet, og der blev kæmpet for hver meter med mest med fair midler. Kom en spiller til at begå et lidt voldsomt frispark, var vedkommende ikke hurtig med en undskyldning, som eksempelvis da hjemmeholdets Emil Holm på ulovlig vis angreb Oliver Petersen med skulderen, som væltede Oliver omkuld, men Emil var hurtig til at give hånd til Oliver som undskyldning.

Godt indgreb af Victor Hansen. Foto: Henning Bruun
Godt indgreb af Victor Hansen. Foto: Henning Bruun
 

Se også: Brændte næsten på alt

Kæmpede fair
Et andet eksempel på fairness overfor modspilleren var, da hjemmeholdets Rasmus Bornhøft efter 25 minutters spil trak sig i en duel med udeholdets målmand Mathias Uhrenholt.

Dejligt at se, og vi gik til pause ved stillingen 1-1.

Hør pausesnakken fra hjemmeholdet her:

Anden halvleg startede med, at hjemmeholdet pressede på, selvom de nu spillede lidt op af bakke. Efter fem minutters spil blev der slået et højt indlæg fra venstre side, og foran mål skød Andreas Hermansen sikkert hjemmeholdet i front med 2-1.

Gæsterne kæmpede dog ufortrødent videre, og efter 37 minutters spil afsluttede Kristoffer Schmidt hårdt presset ude fra venstre side, men bolden gik lige forbi målet. Som følge af nærkampen måtte Kristoffer Schmidt bide i græsset og måtte udgå med en skade i venstre skulder/arm.

Mathias Uhrenholdt holdt herefter udeholdet inde i kampen med flere gode redninger, men efter ca. 42 minutters spil måtte han kapitulere, da Rasmus Bornhøft scorede til 3-1 på hovedstød efter hjørnespark.

Se også: Den mindste blev den største

Fik pyntet til slut
Udeholdet pressede herefter på for reducering og kom frem til et par gode muligheder. Blandt andet havde Mikkel Greil et farligt forsøg, og efter ca. 48 minutters spil scorede Kristian Jensen, men målet blev dog korrekt annulleret for offside.

Efter ca. 50 minutters spil var Victor Hansen i hjemmeholdets mål kommet på en lille skovtur i straffesparksfeltet, og Jeppe Toft lobbede bolden over ham, men desværre for ham også over overliggeren.

Victor Hansen på lidt af en skovtur. Foto: Henning Bruun
Victor Hansen på lidt af en skovtur. Foto: Henning Bruun
 

Tre-fire minutter før slutfløjtet lykkedes det for gæsterne at reducere til 3-2, da Oliver Petersen løb til mållinjen i højre side og sendte en høj bold indover, hvor Mikkel Greil sikkert headede bolden i mål til 3-2.

De sidste minutter pressede udeholdet på uden at komme frem til de helt store muligheder, men hjemmeholdet stod imod og vandt 3-2. I næste runde venter vinderen af kampen imellem Vitaskolen og Ølgod Skole.

Efter kampen udtalte udeholdets Silas Nielsen:

- Vi tabte til et godt hold, men jeg føler, vi godt kunne have solgt os lidt dyrere og givet lidt mere, men det blev til en god og spændende kamp, som vi tabte. Men vi må komme igen til næste år, som dog bliver uden mig, da jeg så er for gammel til at deltage.

- Jeg har nu også haft mange gode oplevelser i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Silas Nielsen løb med fairplayhåndklædet. Foto: Henning Bruun
Silas Nielsen løb med fairplayhåndklædet. Foto: Henning Bruun
 

1 af 2 Mikkel Krøyer fra udeholdet. Foto: Henning Bruun
2 af 2 Pres på hjemmeholdets mål. Foto: Henning Bruun
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen