TV: Solid sejr

Sad på spillet: Drengene fra Løjt Kirkeby tog styringen i opgøret og hev en 3-0 sejr i land

Løjt Kirkeby havde mange store chancer i opgøret. (Foto: Carsten Kortegaard)
Løjt Kirkeby havde mange store chancer i opgøret. (Foto: Carsten Kortegaard)

Inden kampen var det med stor spænding, man havde set frem til lokalopgøret imellem de to skoler Løjt Kirkeby Skole og Hærvejsskolen. De to skoler ligger med få kilometers afstand. Desuden er flere af spillerne på begge hold holdkammerater på Rødekros U16 Mesterrækkehold, men det glemte de alt om for en stund til opgøret.

En strid blæst henover banen betød, at Løjt Skole havde stor fordel af medvind i første halvleg. Hærvejholdet havde svært ved at få sat noget angrebsspil i gang, men havde nok at gøre med at forsvare sig.

Se også: TV: Alt klappede

Se også: TV: Spænding til det sidste

Se kampfakta her.

Der var mange chancer i opgøret. (Foto: Carsten Kortegaard)
Der var mange chancer i opgøret. (Foto: Carsten Kortegaard)

Masser af angreb
Løjt Skole fik straks fra kampens start etableret flere gode angreb, og efter syv minutters spil kom så første scoring ved Jonas Madsen. Trods mange store målchancer lykkedes det ikke Løjt at score flere mål i første halvleg. Det kan Hærvejsskolen takke deres gode målmand Rasmus Jepsen for. Han tog sig flot af de skud, der var indenfor målrammerne.
Hærvejsskolens målmand Rasmus Jepsen stod en flot kamp. (Foto: Carsten Kortegaard)
Hærvejsskolens målmand Rasmus Jepsen stod en flot kamp. (Foto: Carsten Kortegaard)

 

Så stillingen ved pausen var 1-0 til hjemmeholdet.

Spændende var det nu, om Hærvejspillerne kunne få vendt bøtten, og udnytte at de nu havde fordel af den stærke blæst og medvind.

Samme sag efter pausen
Men det var fortsat Løjt, der satte sig på spillet og havde bolden mest. De var gode til at holde bolden langs jorden i den kraftige modvind, de nu havde imod sig. Det kneb fortsat for Hærvejholdet at få etableret nogle målfarlige angreb. Otte minutter inde i anden halvleg bragte Løjt sig foran 2-0 ved Thomas Eirdorf efter et endnu flot gennemspillet angreb.

Der blev angrebet for fulde drøn. (Foto: Carsten Kortegaard)
Der blev angrebet for fulde drøn. (Foto: Carsten Kortegaard)

Resten af kampen foregik meget af spillet midt på banen, men det var hele tiden Løjt, der var mest målfarlige. Fem minutter før slutfløjtet øgede Løjt føringen til 3-0 på et flot velplaceret skud. Igen var det Thomas Eirdorf, der var målscorer.

Så slutstillingen blev 3-0 til Løjt Kirkeby Skole.

Udeholdet fra Hærvejsskolen var klare i mælet:

— De fortjente sejren i dag, lød det.

Løjt Kirkeby Skole møder i næste runde vinderen af opgøret imellem Nordre Skole og Rødding Skole.