TV: Svære betingelser

Plaskvåd affære: Pigerne bød hinanden op til dans på en meget våd bane

Kampen blev præget af de massive vandmængder, der lå på banen. (Foto: Ove Sørensen)
Kampen blev præget af de massive vandmængder, der lå på banen. (Foto: Ove Sørensen)

Det var svære betingelser, man bød pigerne fra Kongehøjskolen og Løjt Kirkeby Skole.

Teknikken skulle komme i højsædet, og det hold, der forstod dette, ville få et overtag.

Spillepladsen var glat og som brun sæbe. Afmærkningerne var svære at få øje på.

Dette må kunne gøres bedre.

Se kampfakta her.

Se også: TV: 'Kongerne' kendte vejen

Se også: Smal sejr

Banen var drivvåd. (Foto: Ove Sørensen)
Banen var drivvåd. (Foto: Ove Sørensen)
 

Tilfældigheder afgjorde sagen
Men da begge hold havde en god teknik og forstod at holde på bolden, så gik det, men alligevel blev kampen meget præget af tilfældigheder og vandplaskeri.

Et stort skulderklap til alle spillerne for at forsøget med at spille fodbold.

Hos Kongehøjskolen gjorde blandt andet Emma Rasmussen og Emma Hamann i angrebet opmærksomme på dem selv med gode fremstød, fornuftig omgang med bolden og forsøgte med direkte spil.

De blev bremset af et godt kæmpende forsvar fra Løjt med midtbanespilleren Luna  Sørensen, som en solid backup for sine medspillere i forsvaret.

Hos Kongehøjskolen var Linnea Andersen en sikker skanse i forsvaret.

Løjt forsøgte sig med langskud i opgøret. (Foto: Ove Sørensen)
Løjt forsøgte sig med langskud i opgøret. (Foto: Ove Sørensen)
 

Hun var også en kreatør i det opbyggende spil trods de svære betingelser, kampen blev spillet under.

Hos Løjt bemærkede man også positive takter fra Freja Jensen og Mathilde Christensen.

Kongehøjskolen havde to meget store chancer for at bringe sig foran, en i hver halvleg, men over stregen ville bolden ikke.

Spændende afgørelse
Da de 60 minutter var gået, var resultatet stadig 0-0.

Man måtte afgøre kampen på straffespark.

Pigernes miner bar tydeligt præg af kampens betydning.

De, der ikke scorede på straffesparkene, kneb en tåre, men det var godt at se, hvordan man fra de andre spillere på holdet tog hånd om den uheldige.

Resultatet blev fire mål til Kongehøjskolen, men fem til Løjt Kirkeby Skole, som derfor blev den endelige vinder af matchen.

Det var to gode hold, som stod godt til hinanden.

Alle tog hensyn til med- og modspillere. Det bliver spændende at se, hvor langt Løjt Kirkeby Skole kan nå.