TV: Tenniscifre sikrede semifinale

Legestue: Vitaskolen er klar til Odense efter suveræn præstation

Drengene fra Vitaskolen fik netmaskerne til at blafre hele seks gange i semifinalen. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Vitaskolen fik netmaskerne til at blafre hele seks gange i semifinalen. Foto: Henrik Schou

Udeholdet Gyvelhøjskolen havde optimal forberedelse til den spændende semifinale i Esbjerg. De havde kørt den lange tur fra Aarhus dagen forinden og havde overnattet på Vitaskolen. Dette gjorde, at de var oppe i ordentlig tid, havde spist et godt måltid samt haft en god og rolig taktik.

Hjemmeholdet fra Esbjerg var også forberedt optimalt. Skolebanen var nemlig ikke, som skolebaner er oftest. Vitaskolen havde fået græsset klippet og stregerne nyopstreget fra morgenstunden, og så gjorde det underværker, at regnen væltede ned en time før kickoff. Yderst professionelle forhold i Esbjerg.

Se kampfakta her.

Se også: Fødselar: Finaleklar Zaar

Havde ikke læst på lektien
Udeholdet skulle nok have brugt en smule mere tid i taktiklokalet og læst op på de nyeste ZOOM-artikler, for de stillede op på akkurat samme måde som de foregående otte kampe i verdens største skolefodboldturnering.

Nemlig med det klassiske 4-5-1 system, hvor Jonas Werge lå som enlig svale på toppen. De burde, hvis de altså havde læst lektien, have stillet med to angribere for derved at lægge maksimalt pres på hjemmeholdets forsvarskæde. Werge kunne intet stille op mod en ekstremt velspillende anfører i Tobias Stagaard og hans makker i det centrale forsvar Anders Akselsen. Stagaard var overlegen i alle spillets facetter og i den direkte duel mod Werge var fysikken også overmatchet i Stagaards favør.

Tobias Stagaard spiller altid med stort fokus. Foto: Henrik Schou
Tobias Stagaard spiller altid med stort fokus. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Vitaskolen - Gyvelhøjskolen

Tryk på fra start
Modsat gæsterne var hjemmeholdet informeret og havde læst op på artiklerne omkring deres modstanders styrker og svagheder. De havde til dagen ændret i formationen, så den hed 4-1-2-1-2 med to høje backs. Derved kunne Stagaard og Anders Akselsen nemt pille pynten af Werge og samtidig flytte de to backs højere op på udeholdets banehalvdel.

Det lykkedes fra kampens start, og der blev lagt enormt tryk på udeholdet. Stagaard smed diagonalbolde direkte ned bag gæsternes backs med høj præcision. Først til højre, så til venstre og udeholdet var presset.

Kanterne forsøgte at finde Mads 'Zaaren' Zaar i boksen og fremtvang Adi Saric i målet til tre kæmpefejl de første fire minutter. Det virkede som om, at stjernekeeperen var nervøs. Men i de næste ti minutter af kampen var han dog eneste mand, der holdt udeholdet inde i kampen.

'Zaaren' havde to 100 procents chancer, og Saric nappede dem køligt. Efter 17 minutter slap Mads Zaar, kampens helt store profil i øvrigt, igennem på en lang aflevering fra Stagaard og forberedte en afslutning, men udeholdets Christian Andersen måtte bruge ulovlige midler og trække et gult kort på kanten af feltet.

Han afveg friløberen, men måtte tage til takke med tidsstraffen på 10 minutter. Frisparket blev på flotteste vis reddet af Saric og stadig 0-0 efter de første 20 minutter.

Christian Andersen var nødt til at trække i bremsen overfor bomstærke Mads Zaar og måtte ud i ti minutter. Foto: Henrik Schou
Christian Andersen var nødt til at trække i bremsen overfor bomstærke Mads Zaar og måtte ud i ti minutter. Foto: Henrik Schou

Se også: Se karakterer fra semifinalen - og stem selv

Fik hul på bylden
Hjemmeholdet var dominerende, og fortsat i overtal fik 'Zaaren' efter et par finurlige driblinger på kanten af feltet endelig afsluttet. Dog blev sparket blokeret, men riposten faldt ned for en fuldstændig fri og netop indskiftet Luckas Frederiksen, som på sin første berøring udplacerede Saric chanceløst i fjerneste hjørne til fortjent 1-0.

Indskiftningen af Luckas Frederiksen virkede som en bevidst handling af træneren for Vitaskolen, for Luckas var alle vegne og udnyttede de åbninger, der blev i forsvaret konstant. Udskiftningen kommenterede hjemmeholdets træner Christoffer dog med:

- Det var på grund af træthed og ikke taktiske overvejelser, at Luckas kom ind.

Men sådan kan tingene også gå i fodbold. Sekundet inden pausen var Luckas ophavsmand til Mads Zaar. Nogle fine træk ind i banen og en klasse stikning indenom forsvaret til 'Zaaren' og 2-0.

Mads Zaar fejrede sin 16 års fødselsdag med flere assists og to scoringer. Foto: Henrik Schou
Mads Zaar fejrede sin 16 års fødselsdag med flere assists og to scoringer. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: 'Det er så fucking fedt'

Spil imod ét mål
Grundet taktiske overvejelser og modstanderens spillemåde havde Vitaskolen lagt Kasper Høj op på 6’er positionen. Og den store klippe spillede en outstanding kamp og pillede udeholdets spil fra hinanden. Præstationen kunne minde om den, som Uniteds Matic står for hos de røde djævle fra Premier League-mandskabet. Så stor ros til de taktiske overvejelser som teamet gjorde til semifinalen.

Anden halvleg blev en ensporet oplevelse. 'Zaaren' styrede offensivt, Stagaard tog sig af de defensive opgave og Høj var bryderen på midten. 2-0 blev til 6-0, og Esbjerg-drengene er klar til Odense og finalen i verdens største skolefodboldturnering.

Jublen var afdæmpet efter sidste fløjt, men drengene var tydeligt glade. Foto: Henrik Schou
Jublen var afdæmpet efter sidste fløjt, men drengene var tydeligt glade. Foto: Henrik Schou

KAMPFAKTA:

Resultat:

Vitaskolen - Gyvelhøjskolen, 6-0

Målscorere:

1-0: Luckas Frederiksen (23.)
2-0: Mads Zaar (29.)
3-0: Christian Hassing (32.)
4-0: Mads Zaar (40.)
5-0: Arthur Frandsen (47.)
6-0: Arthur Frandsen (51.)

Se ALLE de fede fotos fra kampen her.

Troede på finalen
Vi fangede en af kampens store profiler efter kampen. Tobias Stagaard forhindrede fuldstændig gæsterne i at komme til chancer.

- Vi var ikke synderligt nervøse inden kampen. Selvom vi havde fire afbud, vidste vi, at pladsen i Odense ville blive vores. Vi manglede nogle U16-spillere, men de blev erstattet af nogle U15-spillere, ligeledes fra EfB og Liga1 niveau, så forskellen var ikke så stor endda, udtalte Stagaard efter kampen.

Lige efter kampen var følelserne selvfølgelig høje, men beherskede:

- Vi har opnået noget, som vi havde troet på hele turneringen, men vi er stadig ydmyge omkring vores sejre. Men vi er helt oppe at køre over, at den endelig er sikret.

På spørgsmålet om, hvordan Vitaskolen vil forberede sig til finalen, fortalte han:

- Vi vil afvente, hvem vi skal møde og derfra læse ZOOM-artiklerne og så agere ud fra dette. Vi håber, at skaderne på de vigtige spillere forsvinder, så vi kan stille i stærkeste opstilling.

Hør fra forsvarsspilleren her:

Se også: Sådan gik finalerne i Odense

1 af 3 Tobias Stagaard havde ikke meget at lave i opgøret, da det meste spil foregik i banens anden ende. Foto: Henrik Schou
2 af 3 Mads Zaar (tv.) var virkelig i hopla i dette opgør. Foto: Henrik Schou
3 af 3 Drengene fra Vitaskolen fik netmaskerne til at blafre hele seks gange i semifinalen. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen