Udklasserede modstanderen

Dominans: Ejede kampen fra start til slut

Meget af spillet foregik foran hjemmeholdets mål. Foto: Leif Christensen
Meget af spillet foregik foran hjemmeholdets mål. Foto: Leif Christensen

Drengene fra Lyreskovskolen tog på hjemmebane imod Sønderskov-Skolen, og det skulle vise sig at blive en målrig affære.

Se kampfakta her.

Se også: Skarpheden manglede

Lynstart
Allerede efter fire minutter kom den første scoring. Fra kanten af feltet placerede gæsternes Jonas Lindum bolden fladt tæt op af den ene stolpe og i mål. 1–0 til udeholdet. Lyreskovskolen ville dog være med endnu. Fire minutter senere tog Samuel Lynch i gæsternes mål et for langt træk, som hjemmeholdets Nicklas var lige ved at få fat på. Ellers var det indtil videre en jævnbyrdig kamp med angreb til begge sider.

Temperament var der også. Victor Elbæk fra Sønderskov-Skolen trak Adonis fra Lyreskovskolen i trøjen, hvilket fik Adonis til at give Victor et ordentlig skub. Den unge og rutinerede dommer, som i øvrigt må dømme 2. division, klarede skærmydslerne med en kraftig påtale til begge. Han tillod også, at der blev gået mere til stålet men havde altid kontrol over kampen.

Midt i halvlegen scorede gæsterne tre hurtige mål på to minutter og afgjorde her reelt set kampen. Arlind Rrahmani scorede direkte på et frispark langt ude fra siden, Mikkel Jacobsen scorede tæt under mål efter et fladt hjørnespark, og Silas Terris spillede Arlind fri, og han løftede bolden over målmanden til en føring på 4–0.

Efter 22 minutter kom Victor alene igennem midt foran målet, og han afsluttede lige på Yasmin i hjemmeholdets mål, som desværre droppede, og så stod der 5–0. Der var yderligere to forsøg til udeholdet, inden hjemmeholdet i sidste minut fik reduceret. Mads Kamstrup stod for længe med bolden i forsvaret, og Lasse fra Lyreskovskolen tog bolden fra ham og kom i fri position og scorede til pausestillingen 1–5.

Der blev gået til stålet i opgøret. Foto: Leif Christensen
Der blev gået til stålet i opgøret. Foto: Leif Christensen

Se også: Var stærkest i rivalopgør

Opmuntrende ord
I pausen forsøgte hjemmeholdet at holde gejsten oppe.

- De er ikke bedre end jer, sagde Lyreskovskolens træner Carsten til sine spillere

- I skal bare lære at aflevere noget bedre. Det er også tilladt at aflevere bagud, fortsatte han belærende.

- De går meget mere til den. Vi må også vise noget mere fysik, sagde Emil fra Lyreskovskolen.

Se også: Kongelig præstation af gæster

Gæsterne fortsat bedst
Fem minutter efter pausen var Victor pludselig helt fri midt foran målet men valgte overraskende at aflevere til Jacob Jørgensen, som var meget dårligere placeret ude i siden og afsluttede tæt forbi målet.

Efter 46 minutter var Victor igen ved at komme igennem, men Yasmin i hjemmeholdets mål fik taklet hårdt uden for feltet. Desværre for hende alt hårdt og ureglementeret.

- Hvis det havde stået uafgjort, var du røget ud, lød det fra dommeren.

- Men nu er I jo så langt bagud.

Yasmin halvklarede frisparket, med Victor scorede på riposten til stillingen 6–1. Lukas havde et par chancer for hjemmeholdet, og i de sidste sekunder kom Alexander Søndergaard alene igennem. Han driblede udenom Yasmin og afsluttede i det tomme mål til slutresultatet 7–1.

En flot kamp af gæsterne fra Sønderskov-Skolen, der viste klasse og var effektive i hele opgøret.